Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramus, Jonas, 1649-1718, Præst, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beretter han, at han allerede i sine Universitetsaar lagde sig efter
sit Fædrelands Historie. I 1682 blev han personel Kapellan hos
Præsten i Sørum paa Romerige, Colbjørn Torstensen (Arneberg),
og rimeligvis kort efter gift med sin siden navnkundige Hustru,
Anna Colbjørnsdatter (IV, 22). Et Minde om Ægteparret findes
endnu i Sørum Kirke (Aarsber. fra Foren, til Fortidsminders
Bevaring 1888, S. 189). 1690 fik han Norderhovs Sognekald, hvor
han levede Resten af sit Liv, og 1698 opnaaede han Magistergraden.
Affæren med Svenskerne 1716, ved hvilken hans Hustru har faaet
et Navn, bevirkede hos J. R. «en Alteration», hvoraf han aldrig
ret kom sig, i det han herefter var sløv og sygelig indtil sin Død
(begravet 18. Marts) 1718.
I vore Dage mindes og kjendes J. R. vistnok mest som sin
Hustrus Mand, men i sin Samtid vakte han Opmærksomhed som
en af Norges mest produktive Forfattere. Hans første Bog var et
Opbyggelsesskrift: «Naadens aandelige Markedstid» (Kbh. 1680),
der har bevaret Almuens Yndest og er blevet oplagt mangfoldige
Gange, saaledes i Norge endnu 1854, 61 og 66, maaske ogsaa
senere. Han udgav ogsaa i 1695 i Christiania «Aandelig
Herbarium eller Sjælens Lysthave», men den større Del af hans
Forfatterskab var historisk. Han begyndte med «Nori regnum, h. e.
Norvegia antiqva» (Chra. 1689), der fortæller Norges Historie fra
«den første Konge Nor» indtil Harald Haarfager, tilegnet U. F.
Gyldenløve, Just Høg og Matthias Moth, hvilket maaske har hjulpet
ham til den Aaret efter opnaaede Befordring. At dette Skrift har
nydt Anseelse, fremgaar deraf, at det 22 Aar efter oversattes paa
Dansk («Det gamle og hedenske Norge» ved And. Borch, Kbh.
1711). Men hans følgende Værk vakte dog endnu større Opsigt
og er endnu ej helt glemt, rigtignok kun formedelst de Paradoxer,
det bringer til Torvs. Bogen, hvis Titel maa gives fuldstændig,
hedder saa: «Ulysses et Otinus unus et idem, s. disqvisitio historica
et geographica, qva ex collatis inter se Odyssea Homeri et Edda
Islandica Homerizante Otini fraudes deteguntur et detracta larva
verus in lucem protrahitur Ulysses». Vi have her en Art norsk
Sidestykke til Rudbecks «Atlantica». Homers Charybdis er her
Malstrømmen i Lofoten, og der lægges Vægt paa, at Odysseus lige
over for Cyklopen havde kaldt sig Utis (ingen), hvilket Navn jo, især
naar det deklineres, slaaende minder om Otinus! Bogen (af
hvilken nogle Exemplarer ledsages af Kort) oplevede hele 3 Oplag
(1702, 1713, 1716). I 1706 udkom «Guds Rige blandt Verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
