Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herved havde hans Slægt faaet en vigtig Grundbesiddelse, som en
Tid lang i høj Grad bidrog til at knytte den til Kongeriget. Senere
paafulgte flere af hans Sønners Ægteskaber med danske
Adelsdamer.
Ogsaa efter Freden i Stettin benyttedes han til diplomatiske
Sendelser, der angik Danmark og Norge, saaledes 1577 til Emden
for at forhandle med engelske Afsendinger om Sejladsen paa
Nordhavet. Han var desuden ved sine talrige Forbindelser i Udlandet
i Stand til at holde sin Konge bekjendt med Verdensbegivenhederne
igjennem stadige Indberetninger. Men mest optoges dog hans
offentlige Virksomhed af Forholdene i Hertugdømmerne. I Spidsen for
Landraaderne ledede han Fællesregeringen, naar denne efter den I
1563 trufne Ordning tilfaldt Kongen, og repræsenterede ham i hans
Fraværelse paa Landdagene-, han havde Del i Udgivelsen af den
slesvig-holstenske Landret 1573, og i øvrigt interesserede han sig
for Landenes økonomiske Opkomst, begunstiget, som denne var, af
Freds-perioden. I den store Strid med Gottorp om Slesvigs Lensforhold
har han uden Tvivl, tro mod sin Konge, med Kraft bekæmpet Gottorps
Paastande og medvirket til den endelige Overenskomst i Odense
1580, hvorved Hertugerne modtoge Slesvig til Len af Danmarks Krone;
selv repræsenterede han ved denne Lejlighed Kongen i dennes
Egenskab af Hertug og benaadedes med Elefantordenen. Det næste Aar
bragte han paa et Møde i Flensborg Forlig til Veje om Arven efter
Hertug Hans den ældre.
Hvad H. R.s personlige Forhold til Frederik II angaar, tillade
de hidtil fremdragne Kilder ikke nogen aldeles bestemt Dom
i det enkelte. Det er sikkert, at han gjentagne Gange har mødt
Afslag paa sine Henvendelser til Kongen, som da han 1560
forgjæves virkede for en Udsoning med Peder Oxe og 1579 for
Tilgivelse til Rigsraaden Jacob Ulfeldt. Ogsaa ligefremme Rivninger
spores; 1565 hedder det endog, at han en Tid var i Kongens Unaade
paa Grund af den holstenske Adelsmand Hans Blomes Angivelser,
og 1570 forbød Kongen ham i en ret irriteret Tone at forherlige
den afdøde Daniel Rantzau paa en Maade, der kunde stille Kongen
selv i Skygge. Om H. R.s egentlige politiske Indflydelse hos
Frederik II vides hidtil saa godt som intet. Men som Helhed er
der dog Grund til at antage, at Forholdet har været godt, og at
Kongen med rette i ham har skattet en trofast Raadgiver, om
end vel næppe en fremragende Statsmand. Og saa meget er vist,
at H. R. selv har set hen til Frederik II’s Regeringsaar som sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
