Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret efter (1525) udbrød Søren Norbys Opstand i Skaane
(XII, 315). J. R. blev da med en ringe Styrke sendt Rigsmarsken
Tyge Krabbe til Hjælp. Omtr. 20. April landede han i Malmø.
Søren Norby var den Gang i Færd med at belejre Helsingborg;
men imidlertid havde hans Hjælpere Otte Stigsen og Junker Mourits
af Oldenborg ved Lund samlet en stor Bondehær, der blev slaaet
af J. R. allerede 28. April. Imidlertid var Søren Norby brudt op
fra Helsingborg og havde kastet sig ind i Landskrone, hvor han
derpaa fra Landsiden indesluttedes af J. R. og de Skaanske Herrer
(29. April). Belejringshæren truedes dog af nye Bondeskarer, der
havde samlet sig i dens Ryg, men J. R. drog imod dem og slog
dem ved Bunketofte Lund (4. Maj). – J. R. vilde helst have taget
Landskrone ved Storm, men Tyge Krabbe og de øvrige Herrer
havde Betænkelighed herved, og til sidst begyndte der Underhandlinger
med Søren Norby, som 4. Juli overgav Staden til Frederik I.
Den Skaanske Opstand var saaledes dæmpet og en stor Fare for
Frederik I overstaaet. – J. R. belønnedes med den tidligere
Borgmester i Malmø Hans Mikkelsens Gods, som nu konfiskeredes;
han solgte det dog kort efter til Hans Mikkelsens Hustru, som
endnu opholdt sig i Malmø. Faa Krogen fik han nu Livsbrev;
ogsaa en Gaard i Kjøbenhavn kom han i Besiddelse af.
J. R., der imidlertid var bleven forlenet med Steinburg, deltog
i den følgende Tid navnlig i Hertugdømmernes Regering. Det
var i disse Aar, at den unge Hertug Christian fik Styrelsen af
Haderslev og Tørning Len i Nordslesvig og her søgte at indføre
Reformationen. I denne Henseende havde han en kraftig Støtte
i J. R. – Under Christian II’s Felttog i Norge 1531-32 kom J. R.
ikke til at føre nogen større Befaling-, han havde dog stor Del i
de Raadslagninger, der førtes i Danmark, og havde som Lensmand
paa Krogen Fortjenesten af, at der foreløbig sendtes Mogens
Gyldenstjerne, der belejredes paa Akershus, mindre Undsætninger; selv
var han bestemt til at føre Overbefalingen mod de nordtyske Fyrster,
fra hvem man en Tid lang frygtede et Angreb syd fra for at
understøtte Christian II. Derimod deltog J. R. i de Forhandlinger,
som efter Kong Christians Ankomst til Kjøbenhavns Red førtes om
hans Skæbne; dog var han ikke tilstede i det Møde i Helligaandskirken,
hvor man besluttede at beholde Kong Christian som Fange,
men rimeligvis i de egentlige Rigsraadsmøder. Han var ogsaa en
af de 8 danske og holstenske Raader, der fik Tilsyn med den
fangne Konges Fængsel, og til hvem Kong Frederik og hans Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>