Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsfyrsterne besluttede at foretage Toget i Forening. Med Glæde
greb den gamle Kriger Tilbudet om at lede Toget. Han havde
været 8 Aar gammel, da Nederlaget ved Hemmingstedt fandt Sted;
her vare hans ældste Broder og mange af hans adelige Slægtninge
eller Standsfæller faldne. Adelsmandens og Feltherrens Blod kom
lige meget i Kog ved Tanken om at skulle hævne Fortidens
Nederlag. Med en Hær paa o. 15000 Mand rykkede J. R. 22. Maj 1559
over Ditmarskens Grænser. I Modsætning til, hvad der havde fundet
Sted i Aaret 1500, mærker man strax, at Toget lededes af en prøvet
og erfaren Feltherre. J. R. viste under Toget en ungdommelig Kraft,
som man maa forbavses over hos en Mand i hans Alder, og som
gjorde alle Forsikringer om Svagelighed til Skamme. Han har
lagt en bestemt Plan; han er med overalt ligesom i sine yngre
Dage, snart paa Rekognosceringer, snart i Spidsen for
Stormkolonnerne, saa at han endog selv bliver saaret; men samtidig
med sin rastløse Energi viste han paa dette Tog en Mildhed, man
ikke tidligere havde mærket til, i det han reddede en Hob af
Kvinder, Børn og Oldinger fra at blive nedhugget. Meldorf blev taget
ved Storm (2. Juni). Ditmarskerne havde ventet, at Hæren fra
Meldorf vilde drage mod Heide, og havde ligesom i Aaret 1500
opstillet sig ved Dusenddüvelswarf; men J. R. forstod at skuffe
dem og nærmede sig ad andre Veje til Heide; her stod den
sidste Kamp (13. Juni), og Byen blev taget ved Storm.
Ditmarsken var undertvunget. En Beskrivelse af Krigen, som efter
hans Død udkom i Strasburg (1569), antages at være forfattet af
ham selv.
Paa Breitenburg døde J. R. 12. Dec. 1565. Hans Lig blev
balsameret og stod i 15 Maaneder i Kirken ved Breitenburg, da
der var Pest i Itzeho, hvor Familiebegravelsen fandtes. Derpaa førtes
det til Itzeho, hvor den højtidelige Begravelse fandt Sted 28. Febr.
1567 i Overværelse af Sendebud fra Kongen, Hertugerne, forskjellige
tyske Fyrster, Stæderne Lybek og Hamborg, omtrent hele den
holstenske Adel. Skrifter og Digte udkom til hans Berømmelse; Kejser
Ferdinand lod hans Rustning opstille i sin berømte Samling i Wien;
men mest gjorde dog Sønnen, den lærde Henrik, for at udbrede
sin Faders Berømmelse; i sine bekjendte Samlinger paa
Breitenburg lod han Faderens Billede ophænge lige over for Søren
Norbys. Meget i denne Berømmelse er maaske overdrevent; men
det er tydeligt nok, at Samtiden følte, at en mægtig Personlighed
var gaaet bort, der havde haft stor Indvirkning paa Forholdenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
