Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Marqvard, -1640 - Rantzau, Melchior, -1539, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1637 blev det overdraget ham at forfatte et Svar til Hamborg til
Forsvar for Elbtolden, og det følgende Aar blev han sendt til den
kejserlige General Gallas for at bevæge ham til at afstaa fra
Indkvartering i Holsten. Han var gift med Anna Cordes, en
Borgerdatter fra Rensborg, der efter hans Død ægtede Theodosius
Brockdorff og døde i Sept. 1660.
Moller, Cimbria lit.
Noodt, Nachr. v. d. Ranzov. Fam. S. 39.
Opel, Der niedersächsisch-dänische Krieg III, 259 ff. 527 ff.
J. A. Fridericia.
Rantzau, Melchior, –1539, Statsmand, var Søn af ovfr.
nævnte Hans R. til Nienhus. Næst efter Johan Rantzau var han
utvivlsomt den mest fremtrædende af de holstenske Raader, der fik
saa stor Indflydelse under Kongerne Frederik I og Christian III.
Han forekommer allerede 1524, da han i Forening med Joh. Rantzau
sendtes til Lyneborg for at betale Krigsfolket. Omtrent samtidig
blev han Landmarskal i Hertugdømmerne og indtog saaledes i Forening
med Joh. Rantzau, der var Landenes Hofmester, den betydeligste
Stilling i Hertugdømmernes Regering. Omtr. fra 1527 til sin
Død var han Amtmand paa Femern, fra 1529 tillige paa Flensborghus,
hvilket han ogsaa beholdt sin Livstid. 1527-30 var han tillige
forlenet med Gulland, der, efter at Søren Norby 1525 havde maattet
afstaa denne Ø, i nogle Aar var i lybsk Besiddelse, imod at Lybek
indsatte en af Frederik I’s Raader til Lensmand; selvfølgelig
opholdt han sig dog ikke her, men styrede Landet ved Hjælp af en
Underfoged. Størst Betydning fik han imod Slutningen af
Frederik I’s Regeringstid. Han deltog saaledes i Forhandlingerne i
Kjøbenhavn i Juli 1532 om Christian II’s Skæbne. Da der i
Anledning af den Hjælp, som Christian II havde faaet af nogle
hollandske Stæder, var indtraadt et spændt Forhold til den
nederlandske Regering, sendtes M. R. allerede i Slutningen af Frederik I’s
Levetid til Brüssel, og det lykkedes ham ogsaa at faa aftalt en
Forbundstraktat med Nederlandene, der ikke blot skulde gjælde
Hertugdømmerne, men ogsaa Kongerigerne Danmark og Norge.
Med Udkastet til denne Traktat mødte derpaa M. R. ved Herredagen
i Kjøbenhavn efter Kongens Død. Dette bidrog overordentlig
til, at Danmark brød med Lybek, der da styredes af Jürgen
Wullenwever, og sluttede sig fastere til Hertugdømmerne og Hertug
Christian (III). M. R. ansaas ogsaa stadig af Lybek og Wullenwever
som deres farligste Modstander blandt det holstenske Aristokrati.
Fra Herredagen vendte M. P. derpaa i Forening med danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
