Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Schack Carl Rigsgreve, 1717-89, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slette i Forvejen, til at han kunde komme paa Fode igjen; han
var og blev en forgjældet Mand. Intet laa ham ogsaa fjærnere
end at leve et sparsommeligt Liv, passende sit Gods. Hans Hu
stod til at spille en stor Rolle som Statsmand og gjennemføre de
Tanker, som han holdt af at drøfte med sine politiske Venner.
Efterhaanden som Struensees Indflydelse blev større og større ved
Hove, satte R. sit Haab til, at han, «den tavse», som han kaldte
ham i sine Breve, skulde bevirke hans Tilbagekaldelse. At det i
saa Tilfælde vilde blive ham, ikke Struensee, der vilde blive Nr. 1,
tvivlede han ikke om. I Virkeligheden var Struensee villig til at
virke for, at han kom tilbage. Da hans Tanker i Aaret 1770
udviklede sig til, at han vilde have Bernstorff af Vejen for selv at
komme til Vejrs, maa han have troet, at R. kunde være ham en
Støtte dertil hos Kongen, og under Hoffets Ophold i Holsten i
Sommeren 1770 fik han ham kaldt tilbage til dette. At Bernstorff
ikke rolig vilde se derpaa, vidste de. R.s antirussiske Sind og
Kejserinde Cathrines Had imod ham vare saa vel kjendte, at
Bernstorff, der af al Magt vaagede over, at intet skulde hindre, at den
provisoriske Mageskiftetraktat af 1767 kunde blive gjort definitiv,
umulig kunde taale, at R.s Tilbagekaldelse kom til at fremkalde
Tvivl i Rusland om Danmarks politiske Paalidelighed. Han kjendte
alt for godt Kejserindens forfængelige Pirrelighed til ikke at vide,
at hun vilde opfatte det som en personlig Fornærmelse, hvis
R. atter fik Indflydelse i Kjøbenhavn. Han gjorde derfor alt,
hvad han kunde, for at spærre R. Vejen; men hans veltalende
Forestillinger hos Kongen vare en Røst i Ørkenen. Selv om den
ydre Stilling, R. strax fik, ikke var særdeles glimrende, i det han
kun blev 3. Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet
(24. Juli 1770), var det, at han blev taget til Naade igjen,
tilstrækkeligt til at betegne, at en ny Bane skulde betrædes, og det
var da ogsaa Indledningen til Bernstorffs Fald 15. Sept. 1770.
Samme Dag, dette skete, fik R. Sæde i Konseillet, der kom
til at tælle 8 Medlemmer. Men hans Virksomhed i dette af ham
selv tidligere dødsdømte Kollegium indskrænkedes til, at han
ligesom de andre Medlemmer kom til at afgive Votum om det dem
af Struensee fra Kabinettet stillede Spørgsmaal, hvorledes et
Kon-seil burde ordnes i en monarkisk Stat. Hans Udtalelser ved denne
Lejlighed ere det interessanteste Aktstykke, man har fra hans Haand.
Han vilde nemlig have det ældre Konseil afløst af en raadgivende
Forsamling, sammensat af Kollegiernes Deputerede, Biskopperne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
