Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
289) og den senere Amtmand Bjarni Thorsteinsson, i Kjøbenhavn
opnaaede han allerede da en betydelig Færdighed i at tale dette
Sprog. Men ved Siden deraf gav han sig af med mange andre
Sprog, i det han paa den ene Side tog sig for at udarbejde
grammatiske Oversigter over hvert af dem, paa Grundlag af det ham
egne System og med Anvendelse af danske Kunstord, paa den
anden Side at undersøge deres mulige Slægtskabsforhold indbyrdes
og særlig til Islandsk. I Foraaret 1812 foretog han sammen med
Nyerup med offentlig Understøttelse en Rejse til Sverige, dels
vistnok for at virke for Islandsken, dels for, foruden Svensk, at studere
Finsk og Lappisk, Sprog, som han formodede kunde have haft Betydning
for Sprogudviklingen i Norden; vi vide nu, at de to Videnskabsmænd
tillige havde det Hverv at virke i det politiske Efterretningsvæsens
Tjeneste. Nyerup skulde efter Instruxen navnlig holde Øje
med Rigsdagen i Ørebro; «i Stockholm etablerer han Studenten
med den islandske Grammatica for at have en Mand til at sanke
Nyheder og opkjøbe alle udkommende politiske Skrifter».
Hvorledes R. har opfyldt denne Del af Missionen, vides ikke; sikkerlig
har han taget den videnskabelige Side alvorligere. I Stockholm
arbejdede han ivrig paa at lære Svensk og læste desuden Finsk
med den finskfødte Digter Franzén. Hjemrejsen foregik i Juni
over Christiania. Under sin Fraværelse var han bleven udnævnt
til Amanuensis ved Universitetsbibliotheket med en Gage af 100 Rdl.
aarlig.
Imidlertid havde Videnskabernes Selskab udsat en Prisopgave,
der gik ud paa «at oplyse, af hvilken Kilde det gamle nordiske
Sprog sikrest kan udledes,» og «at bestemme de Grundsætninger,
hvorpaa al Udledelse og Sammenligning i disse (de nordiske og
germanske) Tungemaal bør bygges». Denne Opgave var som skabt
for R., og han tog strax fat paa at besvare den. Efter først at
have indsendt nogle Prøver, der vandt Bifald, udarbejdede han i
det væsentlige, som det synes, sin Prisafhandling fra Sommeren
1812 til Sommeren 1813, men fik den først afsluttet under sit
følgende Ophold paa Island.
At besøge dette Land havde længe været hans Ønske. Nu
tilbød en islandsk Kjøbmand i Kjøbenhavn ham fri Rejse med et
af sine Skibe, og desuden opnaaede han nogen anden Understøttelse,
dels privat, dels offentlig. I Sommeren 1813 sejlede han da til
Reykjavik og tilbragte nu 2 Aar paa Island, i det han efterhaanden
berejste de forskjellige Dele af Landet og saaledes ikke blot gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
