Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han er den første til at gjennemføre det paa den Maade og i det
Omfang, hvori han gjør det, om end Grundlæggeren af den
sammenlignende Sprogvidenskab i Tyskland, Fr. Bopp, omtrent
samtidig anvender det samme Princip. I Prisskriftet har han, med
Islandsk som Udgangspunkt, bestemt dette Sprogs Forhold til de
beslægtede Sprog i Evropa, i det han i Græsk ser det Sprog, der
maa træde i Steden for det tabte ældste Sprogtrin. Her faar ogsaa
f. Ex. Litauisk-Lettisk for første Gang anvist sin rette Plads i
Systemet. Efterhaanden som paa den store Rejse hans Blik udvides,
fremtræder Inddelingen af hele vor Sprogæt (han kalder den en
Tid den «sarmatiske», fra omtr. 1821 den «japetiske») med en
Klarhed og Fuldstændighed som næppe ellers hos nogen
Sprogforsker paa den Tid. Gaa vi uden for vor Sprogæt, maa blandt
de Sprog, af hvis videnskabelige og sammenlignende Behandling
han har grundlæggende Fortjeneste, særlig fremhæves de finske.
Det er en Selvfølge, at Paavisningen af Sprogenes Slægtskab
kun er mulig paa Grundlag af en Undersøgelse af deres Ligheder
og Uligheder og, saa vidt muligt, en Forklaring af, hvorpaa disse
bero. Her træffe vi i Enkeltheder mange nye, fine og epokegjørende
Iagttagelser, men – det kan ikke nægtes – jævnsides med
mange Særheder, der forbavse os. Overhovedet er hele den
historiske Side af Sprogudviklingen, der har faaet en saa
overordentlig Betydning i Sprogvidenskabens senere Udvikling, det,
hvori R. mindst er naaet til nogen klar og sikker Methode, og som i
sig selv synes at have interesseret ham mindre, i alt Fald saa snart
han kom uden for Saadanne historisk begrænsede Omraader som
særlig de nordiske Sprog (f. Ex. den for sin Tid lærerige
Afhandling «Den danske Grammatiks Endelser og Former af det islandske
Sprog forklarede», 1820).
De nordiske Sprog stode hele Livet igjennem hans Hjærte
nærmest, og ligesom de, og særlig Islandsk, stedse vare det centrale
i al hans Forskning, saaledes ere ogsaa hans største Fortjenester
knyttede til dem; thi ham er det, der har skabt den nordiske
Sprogvidenskab og grundlagt Studiet af Oldnordisk-Islandsk –,
2 Begreber, som han i største Delen af sit Liv ansaa for væsentlig
identiske; først i hans sidste Aar blev det ham efterhaanden klart,
at de dog ikke uden videre kunne identificeres. Ikke meget
ringere er den Betydning, han har haft for Studiet af Angelsaxisk.
Det er da ogsaa de om disse Sprog grupperede Arbejder, der
fortrinsvis have sat deres Spor i den universelle Videnskab, om end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
