Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravensberg, Christoffer Jepsen, -1543, Humanist - Ravensberg, Claus Eriksen, -1541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have taget Magistergraden. Han var en af Humanismens tidligste
Tilhængere her til Lands, og hans Kjærlighed til de klassiske
Studier bidrog ogsaa til at gjøre ham velsindet mod Reformationen.
1518 valgtes han til Rektor for Kjøbenhavns Universitet, ved
hvilket han i de nærmest følgende Aar ogsaa optraadte som Docent
og Leder af Studenternes dramatiske Øvelser. Med Kong
Christian II stod han paa en god Fod, hvorfor han 1523 ledsagede
ham i Udlændigheden, men kom dog tilbage og udsonede sig med
de nye Magthavere. 1525 var han igjen Universitetets Rektor;
for øvrigt henlevede han sin Tid ved sit Præbende i Roskilde, vel
anset af Videnskabsmænd, som han paa flere Maader støttede.
Efter Reformationen giftede han sig med Elline, Datter af Sivert
Grubbe til Lystrup. Christian III brugte ham i forskjellige Hverv.
Efter Universitetets Gjenoprettelse blev han en af dets
Konservatorer. Han døde 1543.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 418 ff.
H. F. Rørdam.
Ravensberg, Claus Eriksen, –1541, Søn af Erik Jepsen
R. til Kindholm og Fru Inger Krumstrup, Brodersøn af ovennævnte
Hr. Albert R. og Biskop Johan Jepsen R. Kort før Christian II’s
Flugt blev han (omtr. 30. Marts 1523) indsat til Lensmand paa
Kalundborg Slot; men kort efter at Frederik I’s Tropper vare
landede paa Sjælland, overgav han paa en listig og forrædersk
Maade det stærke Slot til Frederik I. Herved paadrog han sig
Øgenavnet «Claus Slippeslot», men belønnedes kort efter af
Frederik I med Ridderslaget. Desuden fik han Brev paa Dronningholm
i Nordsjælland efter Ærkebiskop Gustav Trolle, der foreløbig havde
det i Besiddelse. Dette medførte en Fejde mellem Ærkebiskoppen
og C. E., der 1525 indtog Slottet med væbnet Haand og derefter
fik Livsbrev derpaa af Frederik I, men han beholdt det dog kun til
1526. Derimod forlenedes han 1528 af sin Mostersøn Biskop Lage
Urne i Roskilde med Haraldsborg Slot og Len. Dette besad han
endnu, da Slottet under Grevefejden i Juni 1534 indtoges og
op-brændtes af Grev Christoffer. C. R. var dog den Gang rimeligvis
paa Nakkebølle i Fyn. Denne Gaard var han nemlig kommen i
Besiddelse af ved sit Giftermaal med Susanne Bølle, Datter af
Rigsraad Eiler Eriksen B. (III, 322). Paa Nakkebølle blev han 16. Juli
fanget af Borgere og Bønder og bragt som Fange til Svendborg
og lovede Christian II Huldskab og Troskab. Ogsaa hans Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>