Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Repp, Thorleifur Guðmundsson, 1794-1857, Litterat - Reravius, Rasmus Hansen, -1582, Præst og Folkeskribent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ensidig og urimelig stridbar. Sine litterære Interesser, som han
allerede tidlig havde lagt for Dagen ved en offentlig Tilslutning
til Baggesen i dennes Strid med Oehlenschlager og ved at søge
Optagelse i den Rahbekske Kreds, viste han – der 1820 havde
været Medstifter af Studenterforeningen – ved 1824 at foranledige
Læseselskabet «Athenæum» dannet. I den akademiske Verden var
han kjendt som en øvet Disputator; 1826 fik han selv en
Afhandling, «De sermone tentamen», antaget til at forsvares for
Magistergraden; men paa Grund af Mangel paa Disciplin under det
mundtlige Forsvar (hensynsløs Optræden over for nogle af de opponerende
Professorer) nægtede man at tildele ham Graden, en Haardhed,
som yderligere skærpede hans i Forvejen uvenlige Stemning mod
danske Forhold.
R., som 1821-22 havde opholdt sig i England, udnævntes
1825 til Underbibliothekar ved Advocates’ Library i Edinburgh og
indehavde denne Plads 1826-37, da han vendte tilbage til
Kjøbenhavn. Her blev han Translatør i Engelsk og Tysk og ernærede
sig som Sproglærer. 1826 ægtede han Nicoline Petrine Thestrup.
Han døde her 4. Dec. 1857, men begravedes efter eget Onske i
Reykjavik. Tilnavnet R. er taget fra Fødselskommunen.
R.s litterære Virksomhed er af stort Omfang og meget spredt,
til Dels af journalistisk Art, da han sjælden forsømte at udtale sig
offentlig, naar Lejlighed gaves; selv var han en kortere Tid
Redaktør (af «Dagen» 1838, af «Tiden» 1848-50). Han var
Talsmand for Juryvæsenet og Englands politiske Institutioner saa vel
som for kommunale Reformer, søgte at indføre Silkeavl, udgav
engelske Læsebøger og (sammen med Ferral) en dansk-engelsk
Ordbog (1845), oversatte islandske Sagaer, forsøgte sig som Runolog,
skrev Artikler i engelske Tidsskrifter m. v. Med H. C. Ørsted
indviklede han sig i Polemik angaaende en af denne udgivet
Lærebog, hvorunder Disputatssagen atter fremdroges (s. «Fædrelandet»
1847, Nr. 180).
Erslew, Forf. Lex.
P. Pétursson, Hist. eccles. Isl. S. 445 f.
P. H. B(oye), K. M Rahbeks Brevvexling S. 149 ff.
Selmer, Akad. Tidender I, 16 f.
Museum 1895, II, 180.
Avisen 29. Marts 1890.
Sunnanfari Sept. 1895.
Kr. Kaalund.
Reravius, Rasmus Hansen, –1582, Præst og Folkeskribent,
skrev sig Toropius og var vistnok født i Torpe (nu Vejleby) i
Nærheden af Rødby. Om hans Ungdom vides kun, at han havde
haft Hans Pedersen, siden Sognepræst i Skjelskør (d. 1593), til Lærer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>