- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
71

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Hans Enevoldsen, 1621-64, Biskop - Brochmand, Hans Rasmussen, 1594-1638, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B., var Borgmester. Moderen, Margrethe, var Datter af Kjøbmand
Rasmus Pedersen i Kjøge. 1633 kom han i Herlufsholm Skole,
hvorfra han blev Student 1638. I Kjøbenhavn studerede han i
4 Aar og havde sit Underhold hos sine Farbrødre, Jesper og
Hans B. 1642 rejste han til England, hvor han s. A. tog
Magistergraden i Canterbury. Efter et kort Ophold i Skotland
rejste han tilbage til England og holdt 15. Juli 1644 Bryllup med
en adelig Dame, Anna Laurence de la Ford, Datter af en engelsk
Baronet. 1646 var han vendt tilbage til Kjøbenhavn, men synes
derefter at have opholdt sig i Kjøge, indtil han 1649 udnævntes
til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. Her gjorde
han sig yndet ved den allegoriske Prædikemaade, som han havde
lært i England. Hans Hustru synes at have givet Anstød ved
sine engelske Moder og sin adelige Selvfølelse, og selv har han
under sin Embedsvirksomhed ofte beredt sig Vanskeligheder ved
sin hensynsløse Optræden. Hans Helbred blev tidlig nedbrudt,
og efter Kjøbenhavns Belejring maatte han paa Grund af tiltagende
Svækkelse søge Hjælp til Udførelsen af sin Præstegjerning. Kongen
udnævnte ham derfor 1660 til Professor ved Universitetet, men
heller ikke dette Embede følte han sig stærk nok til at varetage
og blev derfor allerede s. A. udnævnt til Biskop i Aarhus, hvor
han døde 3. Marts 1664 og blev begraven i Domkirken. Han
var en aandfuld og begavet Taler, men hans litterære Virksomhed
indskrænker sig til 9 Ligprædikener.

Wad, Meddelelser om Dimitterede fra Herlufsholm II, 81 ff.

S. M. Gjellerup.


Brochmand, Hans Rasmussen, 1594-1638, Professor,
var født i Kjøge, hvor Eaderen, Rasmus Sørensen, var Borgmester
(d. 1599); kom 1604 i Herlufsholm Skole, fra hvilken han, efter
bl. a. at have haft sin egen Broder, Jesper B., til Rektor, afgik
til Universitetet 1611. I et Par Aar dyrkede han nu særlig de
sproglige og filosofiske Fag. hvorpaa han begav sig til tyske
Højskoler med det Formaal at lægge sig efter Filosofi og Theologi.
Efter et 10 Maaneders Ophold ved Gymnasiet i Lavingen gik han
til Wittenberg, hvor han tilbragte henved 4 Aar med flittige Studier.
Efter sin Hjemkomst tog han 1618 Magistergraden og blev ikke
længe efter Rektor ved Sorø Skole. Her fra kaldtes han 1621 til
Professor i Filosofien ved Kjøbenhavns Universitet og var tillige i
adskillige Aar akademisk Notarius. Da Kongen 1630 havde oprettet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free