Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brochmand, Jesper Rasmussen, 1585-1652, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvortil han 1628 som Pars III føjede: «Ακροπολις pontificatus».
Dette omfattende Værk var rettet imod Jesuiten Kardinal Bellarmin,
hvis skarpe Angreb paa den lutherske Lære han gjennemgik og
gjendrev Punkt for Punkt. Men da Tidsforholdene ogsaa gjorde
det nødvendigt, at Menigmand blev oplyst om Stridspunkterne,
udgav han 1627 «Gudelig Undervisning, om et Guds Barn uden sin
Sjæls største Skade kan den papistiske Religion antage» og «Et
kristen Menneskes aandelige Kamp». De høre begge til B. s mest
udbredte Opbyggelsesskrifter, og det første, der har en afgjort
polemisk Karakter, blev endnu optrykt 1853 som Modvægt imod
den katholske Propaganda. 1633 havde B. fuldendt sit store
dogmatiske Hovedværk: «Universæ theologiæ systema», et omfattende
Arbejde i 2 Kvartbind, der snart vandt overordentlig Anseelse i
hele den lutherske Kirke og hurtig optryktes i Udlandet. Det
Udtog deraf, som han senere udgav («Epitome systematis theologiæ»,
1649), var her i Landet i over et Aarhundrede den almindelig
brugte dogmatiske Haandbog ved theologiske Forelæsninger og
Disputatser. Imidlertid havde B. allerede 1634 gjenoptaget sin
polemiske Virksomhed. Christian IV’s Svoger, Markgrev Christian
Vilhelm af Brandenborg, var gaaet over til Katholicismen , og
Jesuiterne havde 1633 i Wien udgivet et Skrift: «Speculum veritatis»
til Forsvar for dette Frafald. Kongen fandt Sagen saa vigtig, at
han befalede B. at forfatte et Modskrift, og denne udgav derfor
«Λυχνος λογου προφητικου oppositus veritatis pontificiæ speculo»
(«Det profetiske Ords Lys stillet imod den papistiske Sandheds
Spejl»), som indeholder vigtige Bidrag til Oplysning om Forfatterens
og Tidens Anskuelse om Skriften, Kirken, Traditionen og Fædrenes
Vidnesbyrd og tillige giver en grundig Apologi for Luther og hans
Virksomhed. Han bruger den Taktik at vise, at netop det
omvendte Forhold af det, Jesuiterne i «Speculum» paastaa, finder
Sted, i det det er Katholikerne, der hylde de Vildfarelser, som de
lægge Protestanterne til Last. Skriftet er affattet i videnskabelig
Alvor uden Bitterhed og Lidenskab. Men Jesuiterne vilde ikke
lade B. have det sidste Ord og overfaldt ham 1638 i «Apologia
speculi veritatis», som de dedicerede til Christian IV. De kalde
B.: «Forstyrrer af det romerske Rige, hans kejserlige Majestæts
og de katholske Fyrsters frækkeste Foragter, en giftig Edderkop,
en vanslægtet Absalon» og tale om «Spørgsmaal, der ere for
sindrige til at kunne løses af en, der er født i Danmarks tykke
Luft». Selve Bevisførelsen i Skriftet var i øvrigt meget svag. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
