Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brock, Eske Jensen, -1441 - Brock, Gustav Edvard, 1816 - 78, Jurist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brock, Eske Jensen, –1441,
eller, som han ogsaa af Samtiden kaldtes, Brock Jensen, var en Søn af Jens Jensen til Clausholm (som blev dræbt 1404 af Hr. Jens Nielsen Løvenbalk) og
Ide Lavesdatter (hvis Vaabenmærke var et spraglet Panterdyr) og
blev opkaldt efter sin Farfaders Morbroder Eske Brock til Hikkebjærg.
Hans egen Slægt havde hidtil ikke ført fast Tilnavn, men
hans Efterkommere beholdt Navnet Brock ved Siden af det fædrene
Vaaben, som var en blaa Spids fra Skjoldfoden i Sølvfelt. E. B.
skrives til Slægtens Stamgaard Essendrup ved Randers og nævnes
første Gang 1425. 4 Aar efter var han Ridder og Lensmand paa
Kjøbenhavns Slot, og 1432 nævnes han som Rigsraad i det i
Horsens med Hansestæderne afsluttede Forlig. Aaret efter blev
han brugt i diplomatiske Forhandlinger med de engelske og de
stralsundske Afsendinger, og 1435 var han Lensmand paa Aalborghus,
men mistede dette Len faa Aar efter. Han var en af de
Adelsmænd, som foranledigede Kong Eriks Fordrivelse og Hertug Christoffers
Indkaldelse, og efter denne sidstes Tronbestigelse fik han paa ny
Aalborghus i Forlening. Men han fik kun kort Nytte deraf, thi
3. Maj 1441 faldt han i Slaget paa St. Jørgensbjærg imod de
oprørske Bønder. Disse havde et særlig godt Øje til ham, som
skal have været dem en Stræng Herre, og det fortælles, at
Vendelboerne efter Slaget huggede hans Lig i 7 Stykker og sendte et
til hvert af Herrederne norden for Limfjorden. E. B. var 2 Gange
gift, med Sophie Andersdatter Hack og med Ellen Henriksdatter
Gyldenstjerne, som efter hans Død ægtede Hr. Corfits Rønnov og
døde 1472.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 103.
Thiset
Brock, Gustav Edvard, 1816-78, Jurist og Politiker.
B. var Søn af Grosserer, senere Urtekræmmer, Frederik Christian B.
(d. 1824) og Anna Cecilie f. Pihl (f. 8. Febr. 1782 d. 17. Avg. 1871)
og blev født i Kjøbenhavn 6. Febr. 1816. Han dimitteredes fra
det v. Westenske Institut i 1832 og blev juridisk Kandidat i Okt.
1837. Samtidig med at han udfoldede en ret betydelig Virksomhed
som juridisk Manuduktør og vistnok tænkte sig Muligheden af at
gaa Universitetsvejen, søgte han praktisk Uddannelse ved at
tage Fuldmagt hos forskjellige Sagførere, og det blev denne Livsbane,
som han endelig valgte, og for hvilken hans aandelige Evner:
hans skarpe Opfattelse, sikre Blik for enhver Sags Kjærne og
ualmindelige Fremstillingsevne, ogsaa gjorde ham særlig skikket;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>