Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bærens, Johan Hendrich, 1761-1813, Jurist - Bærens, Magdalena Margrethe, 1737-1808, Blomstermalerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke virkede længe. B. ægtede 13. Marts 1811 Madam Anna
Cathrine Thonboe og døde 5. Juli 1813, kort efter at være bleven
udnævnt til Etatsraad.
J. H. Bärens’s Biographie, udg. af P. W. Heiberg, 1813.
Nyerup, Lit. Lex.
Deuntzer.
Bärens, Magdalena Margrethe, 1737-1808, Blomstermalerinde,
var Datter af en kongelig Berider Joh. Herm. Schäffer
og født i Kjøbenhavn 30 Sept. 1737. Hun nød en omhyggelig
og mangesidig Uddannelse i det fædrene Hjem og lagde sig tidlig
efter Tegning og Maling, vel ikke uden Paavirkning af Saly og
Clio, som hørte til hendes Families Omgangskreds. Ogsaa den
udmærkede Portrætmaler Vigilius Eriksen, Preisler og Weidenhaupt
stode hendes Familie nær og yndede hende. Det var dog først
mange Aar efter hendes Giftermaal (3. Juli 1761) med Kammerraad Joh.
Georg Bärens, at hun, navnlig paavirket af Eriksen, for Alvor
fremtraadte som Kunstnerinde, og 1779 blev hun af Kunstakademiet
agreeret paa 2 Blomsterstykker i Gouache. Det følgende Aar blev
hun Medlem af Akademiet og kongelig Blomstermalerinde. Hendes
Billeder ere af en minutiøs botanisk Nøjagtighed, varme og kraftige
i Farvegivningen, men ikke lidet chargerede. Hun syede ogsaa
med Silke Landskaber i Kobberstikmanér, som i sin Tid bleve
meget beundrede, og havde i det hele højst forskjelligartede
Interesser: hun anlagde Herbarier, forgyldte Glas, kogte Lak og Fernis
osv., og alt, som der meldes, uden derfor at forsømme sit Hus
, hvor den strængeste Økonomi var nødvendig. For at søge
Afsætning for sine Arbejder, som man her hjemme vel beundrede,
men ikke kjøbte, drog hun med sin Mand i 1788 til England, med
Forskud af 2000 Rdl. fra Fonden ad usus publicos – som for at
sikre sig Tilbagebetalingen af hine 2000 Rdl. lagde sin Haand paa
hendes Mands Ventepenge, 1000 Rdl. om Aaret, af hvilke hun og
hendes Mand skulde leve –, men skjønt hendes Arbejder i England
fandt den største Anerkjendelse hos kunstforstandige, lykkedes det
hende dog kun at afsætte lidet eller intet der; hun kom i Gjæld
og Nød og vendte fattigere tilbage til Danmark, end hun var
draget bort. Gjentagne Gange søgte hun om Understøttelse, uden
at opnaa nogen saadan; først efter sin Mands Død (1801) fik hun
en ringe Pension. B. var af et lidet tiltalende Ydre, høj, mager,
noget melankolsk, i sine sidste Dage meget gigtsvag. Hun døde
6. Juni 1808 og blev bisat i Frederiks tyske Kirkes Kapel.
Birch, Billedgallerie f. Fruentimmer I, 226 ff.
Suhms Nye Saml. IV, i, 31 ff.
Weilbach, Konstnerlex.
F. J. Meier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
