Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge - Christian III, 1503-59, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
77 1/2 Aar gammel døde han 25. Jan. 1559, faa Uger efter
Christian III, hvis Død han skal have taget sig meget nær. Under
kongelige Æresbevisninger bisattes han efter eget Ønske hos sine
Forældre i Odense Graabrødrekirke. 1805 flyttedes Levningerne
ved Kirkens Nedbrydelse til St. Knuds Kirke.
Behrmann, K. Christian II’s Hist. I-II, 1815.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. 1497-1536, I-V.
Allen, De rebus Christierni II exulis, 1844.
Allen, Breve og Aktstykker til Christiern II’s og Frederik I’s Hist. I, 1854.
Sick, Bidrag til Christiern II’s Hist. under Landflygtigheden, 1860.
Heise, Christiern II i Norge og hans Fængsling, 1877.
Behrmann, Christian II’s Fængsels- og Befrielses-Hist., 1812.
Danske Mag. 5. R. I.
A. Heise.
Christian III, 1503-59, Konge,
Søn af Frederik I og dennes
første Hustru, Anna af Brandenborg (I, 284), blev født paa Gottorp
Slot 12. Avg. 1503. Moderen døde allerede 1514, og ved Faderens
senere Ægteskab med Sophie af Pommern kom den unge Prins
og hans eneste Helsøster, Dorothea, senere gift med Hertug Albrecht
af Preussen, til at staa temmelig ene over for Faderen og deres
unge Halvsøskende. I sit 15. Aar fik han til Lærer den højt
begavede Mester Wolfgang v. Utenhof, der lige kom fra Wittenberg,
og kort efter til Hofmester den energiske Johan Rantzau, to Mænd,
der fik stor Indflydelse paa hans Liv og senere bleve hans vigtigste
Raadgivere. I Aaret 1521 blev den unge Prins under Johan Rantzaus
Ledelse sendt til sin Morbroder Kurfyrst Joachim af Brandenborg
(gift med Christian II’s Søster Elisabeth). I Følge med denne
kom han til at overvære Rigsdagen i Worms, hvor Luthers
Optræden gjorde et uudsletteligt Indtryk paa ham, der blev af den
største Betydning for Fremtiden.
Kort efter Tilbagekomsten blev Faderen Konge i Danmark.
Efter Kongehyldingen i Viborg i Marts 1523 drog Hertug C. som
øverste Befalingsmand med Johan Rantzau ved sin Side gjennem
Fyn til Sjælland og ledede Belejringen af Kjøbenhavn. I de
følgende Aar kom han dog ikke meget til Danmark. Der udviklede
sig hurtig et spændt Forhold mellem ham og det katholsksindede
Rigsraad. Han viste sig ved enhver Lejlighed som udpræget
Lutheraner. Aaben og ligefrem, som han var i sin Ungdom,
undertiden lidt kaad og overgiven, lod han Rigsraaderne høre, at de vare
Oprørere mod deres retmæssige Konge. Han viste ligefrem Ulyst
til at blive Konge i Danmark. Dette bragte ham atter i et spændt
Forhold til hans koldt beregnende Fader og flere af dennes
Omgivelser, der nødig vilde se de med saa store Anstrængelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
