Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formaal, medens han tillod det litterære «skandinaviske Selskab»
og i øvrigt personlig traadte i et venskabeligt Forhold til det
svensk-norske Kongepar, der i Juli 1846 gjæstede Kjøbenhavn. Over
for den slesvig-holstenske Separatisme optraadte Kongen langtfra
med den Kraft og Konsekvens, som Monarkiets Enhedsinteresse
krævede. Han udnævnte 1842 sin Svoger Prins Frederik af Augustenborg,
en af de slesvig-holstenske Hovedførere, til Statholder i
Hertugdømmerne i Haab om, at denne paa Slægtskabets Vegne
skulde modarbejde Separatismen, men det modsatte skete. For at
imødekomme Tyskerne i Slesvig udstedte han Sprogpatentet af
Marts 1844, i Følge hvilket det tyske Sprog fik Forrangen i den
slesvigske Stænderforsamling; men dette Patent, der vakte den
største Forbitrelse i Kongeriget og Nordslesvig, tilfredsstillede dog
ingenlunde Tyskerne. C. VIII, der vilde mediere og forsone, kom
saaledes ved sine Forholdsregler til at vække Splid og Gjæring.
Endelig optraadte han med Strænghed mod Slesvig-Holstenerne.
Det aabne Brev af 8. Juli 1846 var rettet mod disses Arvefølgetheori,
Prinsen af Augustenborg blev afskediget som Statholder,
og separatistiske Manifestationer forbødes. Hint Brev vakte i
Tyskland en sand Uviljesstorm mod Danmark, og Forholdet mellem
det danske og det preussiske Hof, der ved Kong C.s Sammenkomst
paa Rygen med Frederik Vilhelm IV 1843 og dennes Gjenbesøg i
Kjøbenhavn 1845 var blevet venskabeligere, antog nu atter en
køligere Karakter. – Kongens videnskabelige Interesse gav sig til
Kjende deri, at han 1845 udsendte Korvetten «Galathea» paa en
Jordomsejling. I Slutningen af sin Regering var Kongen, i
Betragtning af den voxende konstitutionelle Bevægelse baade i
Kongeriget og i Hertugdømmerne, beskæftiget med Udkastet til en
Fællesforfatning for Monarkiet, i hvilken der skulde tages ligeligt Hensyn
til Kronens fornødne Magt og Værdighed og det frie Folks
berettigede Selvstændighed. Men han fik ikke sin Tanke udført.
Efter et Par Ugers Sygdom døde han paa Amalienborg 20. Jan.
1848 af en Blodforgiftning. Paa sit Dødsleje var han opfyldt af
Bekymringer for Statens Fremtid, og i det han forudsaa, at hans
Bortgang vilde fremkalde en alvorlig Krise, særlig i Hertugdømmerne,
skal han med Henblik herpaa have udbrudt: «Nu brister det der ovre».
C. F. Wegener, Mindeblad om K. Christian VIII, 1848.
K. Kristian VIII’s Dagbog fra Regenttiden i Norge, udg. af A. Ahnfelt, 1883.
Y. Nielsen, Bidrag til Norges Hist. i 1814.
A. Thorsøe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
