Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Inger Birgitte, -1843, s. ovfr. S. 605 - Clausen, Jacob, 1619-69, Præst - Clausen, Johannes, 1767-1821, Præst
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clausen, Inger Birgitte, d. 1843, s. ovfr. S. 605.
Clausen, Jacob, 1619–69, Præst, 
var født paa Rogsgaard i Vestenskov Sogn paa Laaland 25. April 1619. Hans Fader 
var en Slesviger, Claus Andersen, der havde været Ridefoged paa et Par 
laalandske Herregaarde og siden blev Herredsfoged; Moderen var 
en Præstedatter fra Søllested. Efter Skolegang i Nykjøbing og
Herlufsholm blev J. C. Student 1637. Senere tog han theologisk 
Attestats og blev 1640 Hører ved Slagelse Skole, som den Gang 
styredes af den bekjendte Rektor M. Hans Mikkelsen Ravn, der 
synes at have givet J. C. Lyst til at sysle med Forsøg i Versekunsten. 
Da  Biskop Brochmand 1641 visiterede Skolen, var han 
saa vel tilfreds med J. C.s Undervisning, at han gav ham Udsigt 
til et Rejsestipendium. Heraf blev der dog ikke noget, da han 
allerede 1642 kaldtes til Sognepræst i Ærindlev og Olstrup paa 
Laaland. 1658 blev han tillige Provst i Fuglse Herred. Han døde 
14. Maj 1669 efter i længere Tid at have haft Kapellan. – Med
Duelighed i sit Embede forbandt han Sans for Historie og Poesi. 
Hans «Ærindlevs og Olstrups Præstekrønnike» er et for sin Tid 
fortjenstligt Arbejde. Skjønt 3 Gange gift døde han dog som Enkemand.
Kirkehist. Saml. II, 156 ff. 210 ff.
Danske Mag. 3. R. V,  326 ff.
H. F. Rørdam.
Clausen, Johannes, 1767–1821, Præst, 
er født 20. Avg. 1767 i Faaborg, hvor Faderen, Jacob Paulin C., var residerende 
Kapellan (d. 1794 som Sognepræst i Svanninge); Moderen hed Karen f. Bildthugger. 
Sønnen kom, 17 Aar gammel, i Nyborg Skole, blev dimitteret 
1788, theolog. Kandidat 1791. Efter 1792–93 at have været 
Præst paa en Kinafarer blev han 1794 Sognepræst til Galtrup og 
Øster Jølby paa Mors, hvor han ægtede Anna Lucie Fog (døbt 8. 
Okt. 1769 d. 20. Marts 1852), Datter af Sognepræst i Faaborg 
Dav. F. 1798 forflyttedes C. til Stubbekjøbing og Maglebrænde, 
hvor han 1800 kreeredes til Dr. theol i Gøttingen og 1805 i Kiel. 
Han havde dog ingen ret Glæde af sin Doktorværdighed; der faldt 
ubehagelige Ytringer om, at en saadan var let erhvervet i Tyskland
(Polit. fys. Mag. XVI, 602 f.), og da han ved en anden Lejlighed 
forsøgte at forsvare sig, maatte han finde sig i at høre en skarp 
og ikke ugrundet Dom om sin videnskabelige Virksomhed (Kbhvn.s 
Skilderi 1809, S. 62. 64 og 66). – C. kunde ikke komme ud af det
med Embedsindtægterne i Stubbekjøbing, og han søgte og fik 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>