Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Jørgen Christian Theodor, 1824-86, Postkontrollør, Forfatter - Faber, Nicolai, 1789-1848, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Om Selvansvarlighed», 1869: «Verdensstyrelsen
i Forhold til Frihedens Brug», 1870: «Modens og
Exemplets Magt», 1871: «Om de gejstlige Eder og
Løfter» og «Aabent Brev til Danmarks Theologer»,
1873: «Socialisme og Oplysning» og «Kvindesamfundets
Formaal», 1876: «Om Fantasiens Ret i Virkelighedens
Rige» og 1880: «Livskampens Frugt og Visdommen i
Verdensplanen».
K. Kroman.
Faber, Nicolai, 1789—1848, Biskop, er født
19. Juni 1789 i Odense og Broder til ovfr. nævnte
Fred. F. Han dimitteredes fra Odense 1807 og
tog theologisk Embedsexamen 1811. Han underviste
derefter i Kjøbenhavn og blev 1813 Adjunkt ved
Metropolitanskolen, men tog det næste Aar sin
Afsked. Han havde nemlig 1813 ægtet Christiane
Kaarup, Datter af Forvalter S. K. paa Næsbyhoved
Mølle, og det var ham umuligt at leve af sin Løn,
400 Rdl., der paa Grund af Sedlernes ringe Værdi
næsten svandt ind til intet. Han modtog derfor en
Plads paa Kontoret hos en yngre Broder, Johan F., der
havde oprettet en Korn- og Skindhandel. I den Tid,
han saaledes var Forretningsmand, tog han 1817 den
filosofiske Doktorgrad. Men ogsaa i sin nye Stilling
havde han ondt ved at komme ud af det, og da han
nogen Tid forgjæves havde søgt Præsteembede, havde
han endog besluttet at rejse til Amerika, hvor han
havde en Svoger bosat i Philadelphia; det var hans
Hensigt der at oprette en Privatskole. Rejsen blev
imidlertid forhindret ved en Søns Sygdom og Død, og
den blev opgivet, da han 1820 kaldtes til Sognepræst
for Allested og Vejle paa Fyn. Her døde hans Hustru
1823, og han ægtede da 1825 hendes Søster Jacobine
(d. 1846). Aaret efter forflyttedes han til Middelfart
og Kavslunde, og samme Aar tog han i Anledning af
Tusendaarsjubilæet for Kristendommens Indførelse den
theologiske Doktorgrad. 1830 blev han Sognepræst
ved St. Knuds Kirke i Odense og Stiftsprovst og
1834 Biskop over Fyns Stift. 1846 udnævntes han til
Kommandør af Danebrog og døde 15. Maj 1848.
Allerede den Energi, hvormed han en Tid havde kastet
sig ind i en harn fremmed Virksomhed, viser, at han
var en Mand, der havde Mod og Lyst til at bruge sine
Kræfter, og som Embedsmand tog han ogsaa med stor Iver
Del i alt, hvad der satte hans Tid i Bevægelse. Hans
theologiske Standpunkt var, som saa mange af hans
samtidiges, ikke klart; der var en Stræben efter
at vikle sig ud af den rationalistiske Tankegang;
men han og mange med ham havde ondt ved at finde et
fast Punkt, hvortil deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
