- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
16

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Frederik, 1789-1873, Bibliotheksembedsmand - Fabricius, Jacob, 1560-1640, Superintendent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dennes anden Hustru, blev Student fra Metropolitanskolen 1808 og
studerede en kort Tid Theologi, men lagde snart dette Studium paa
Hylden for at sysle med Litteraturhistorie og Æsthetik, paavirket af
det Rahbekske Hus saa vel som af Tidens Retning i det hele, i det
han deltog med Lyst i Studenterlivet, navnlig saaledes som det
udviklede sig efter Studenterforeningens Stiftelse. 1823 kom han
som Volontær til det kgl. Bibliothek, hvor han (1835) avancerede
til Bibliothekssekretær; han fik Titel af Kancelliraad i 1843. Det
var først den naturvidenskabelige Litteratur i Bibliothekets
udenlandske Afdeling, som det betroedes ham at have Tilsyn med; men
senere overdroges «den danske Sal» ham, og han gjorde her
udmærket Nytte ved sin Arbejdsomhed og sit efterhaanden meget
betydelige Kjendskab til denne endnu ikke katalogiserede Afdeling.
Et vægtigt Vidnesbyrd herom er N. M. Petersens hjærtelige Tak til
F. i «Bidrag til den danske Litteraturs Historie» (2. Udg., III, 6).
Ogsaa paa Tilvejebringelsen og Ordningen af Bibliothekets danske
Portrætsamling anvendte han megen Flid. F. var bleven Justitsraad
i 1858; han gik af som Bibliothekssekretær 1861, men vedblev paa
Grund af et mindre heldigt Arrangement at fungere som en Slags
Assistent ved Bibliotheket indtil sin Død, 13. Nov. 1873 (ugift). I
1831 havde han faaet Fribolig paa Regensen som Viceinspektor:
det var just noget for ham at færdes der blandt de unge Aar efter
Aar, og Regensianerne kom i Almindelighed til at holde meget af
den elskværdige «gamle Brice» og bevarede ham i venlig Erindring,
naar de forlode den røde Gaard. F. var meget humoristisk anlagt,
og skjønt en tidlig udviklet Døvhed (i Forbindelse med visse
Livsskuffelser) kunde gjøre ham noget bitter af og til, havde denne
Svaghed dog i det hele ikke hos ham frembragt den Indesluttethed
og Mistænksomhed, der hyppig er dens Følge. – F. er Forfatter
til et Par Studenterfarcer og Udgiver af en Samling
fædrelandshistoriske Digte (1836), et Udvalg af Holbergs Epistler (1858) og
adskillige fortjenstfulde bibliografiske Arbejder, især «Almindeligt
dansk-norsk Forlagskatalog» (1841-49) og «Dansk Bogfortegnelse
1841-58» (1861).

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. Nr. 751.
Lorck, Femoghalvfjersindstyve Aar.

E. Gigas.


Fabricius, Jacob, 1560-1640, Superintendent,
tilhørte en vidt udbredt sønderjysk Slægt. Faderen, Jacob Schmidt (d. 1569),
var kongelig og hertugelig Tolder i Rensborg og en meget anset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free