Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fallesen, Lorentz Nikolai, 1757-1824, Præst - Falsen, Christian Magnus, 1782-1830, norsk Højesterets-Justitiarius, Politiker og Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han deltog som tilkaldt Medlem af Statsraadet, fattede han sin
Beslutning. Han søgte og fik Nordre Bergenhus Amtmandsembede,
som han allerede 21. Okt. overtog. At han hørte til de Embedsmænd,
som gjorde Vanskeligheder ved at aflægge Embedseden i
den af den nye Regering foreskrevne Form, maatte naturligvis
styrke Statholderen Grev Essen i hans Forestilling, at F. var
«dansksindet». I Jan. 1815 udsendte han to Smaaskrifter, hvoraf
det ene, «Norges Odelsret, med Hensyn paa Rigets Konstitution»,
giver et Indblik i hans politiske Tankegang. Han erklærer sig for
en Discipel af Tyge Rothe og anser Landets nye Forfatning i det
væsentlige overensstemmende med den, som Haakon Adelstensfostre
gav, og som i Aarhundreder sikrede Nordmændene Menneskeret og
borgerlig Frihed. Odelsretten, der altid havde været den norske
Friheds sande Palladium, ansaa han fremdeles som Grundvolden
for Norges hele Konstitution og som Betingelse for dennes Varighed
i Fremtiden. Magten burde være hos Odelsmændene og
Grundejerne; at Embedsmændene som Saadanne havde faaet Stemmeret,
var principstridigt, om end hensigtsmæssigt; Lejlændingerne havde
man paa Grund af deres Talrighed ikke kunnet udelukke, men at
Borgere uden Gaard og Grund havde faaet Stemmeret, ansaa han
for urigtigt.
Med disse Anskuelser mødte han som Repræsentant for sit
Amt paa Stortinget i 1815-16, hvor hans Kjærlighed til Odelsbonden
snart synes at have tabt sig; i et polemisk Skrift fra Okt.
1815 indrømmer han, at det vilde være meget tjenligt, om de
egentlige Bønders Repræsentationsret indskrænkedes, i det mindste
indtil de havde erholdt en Grad af Oplysning, der gjorde dem
skikkede til at sidde i en lovgivende Forsamling. Skjønt oftere
hindret ved Sygdom, var han en virksom og indflydelsesrig Tingmand,
maaske den betydeligste efter Christie; men hans Tingfærd
gav Samtiden oftere Indtryk af, at han var Demagog.
Ved Stortinget i 1818 mødte F. atter frem som valgt for Nordre
Bergenhus Amt, men blev afvist, fordi han var bosat i Bergens By,
uden for sit Amt, da det saakaldte Bostedsbaand, som Stortingets
Flertal i 1815 ikke vilde gaa ind paa, nu sejrede. Harmfuld vendte
han tilbage til sit Amtmandsembede, som han beklædte indtil 1822.
Han roses som en rask og driftig Embedsmand, men synes stundum
at have været alt for rask. I Slutningen af 1817 udgav han et for
Menigmand bestemt Skrift om Norges Grundlov, som siden voldte
ham Ubehageligheder. Han udtalte sig her for en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
