Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falster, Christian, 1690-1752, Filolog og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undervisningsvæsen, deres Bibliotheker og Boghandel, deres Studierejser
til Udlandet m. m., og endelig gives der en Udsigt over deres
litterære Virksomhed i de forskjellige Grene af Videnskaben (Theologi,
Filosofi, Historie osv., dog ikke Medicinen). Alt afgjøres
ganske kort, og det er vistnok mere Forfatterens Mening at
sammenstille Kildestederne end at give en derpaa bygget kritisk Fremstilling
af Gjenstanden. Værket har langt mere Interesse ved den Plan,
han har lagt for det, og det Syn for Betydningen af de der
behandlede Spørgsmaal, som lægger sig for Dagen deri, end ved
Udførelsen i Enkelthederne, mod hvilken der kan være meget at
indvende; thi dels er Materialsamlingen temmelig ufuldstændig, hvad
der kommer deraf, at F. aldeles overvejende har hentet sit Materiale
fra Kejsertidens græske og latinske Litteratur, hvori han aabenbart
er mest hjemme, dels har han ingenlunde kunnet frigjøre sig for
den mærkelige Kritikløshed, der er saa karakteristisk for de store
filologiske Kompilatorarbejder, som tilhøre denne og den nærmest
forudgaaende Tid. I sit paafølgende Skrift, «Cogitationes variæ
philologicæ tripartitæ» (1719), forsvarer han i 1. Del Studiet af den
klassiske Filologi mod dem, der mente, at Syslen med de hedenske
Værker ikke var passende for kristne Mennesker, og paaviser,
hvorledes dette Studium ogsaa har sin store Betydning som Tjenerinde
for den daværende «Videnskabernes Dronning», Theologien, et
Æmne, hvortil han oftere vender tilbage; i 2. Del taler han om
forskjellige filologiske Værker, hvortil der er megen Trang, og yder
Bidrag til dem, navnlig til et latinsk Lexikon og til en «historia
litteraria Græca», i det han opstiller et Skema for denne, der
omtrent svarer til den ovennævnte Bog om den romerske Litteratur;
endelig taler han om forskjellige Spørgsmaal vedrørende den
filologiske Methode, om de Fordringer, der maa stilles til en god
Udgave af klassiske Oldtidsværker (hvorved han især bekæmper
den da gængse Udgivermaner, fornemmelig hos Hollænderne, som
fyldte Udgaverne og Kommentarerne med Variantsamlinger), om
Latinens Udtale, Orthografi og Etymologi m. m.; der findes her
mange interessante og lærerige Bemærkninger. 1722 udgav han,
nærmest som et Slags Supplement til Fabricius’ «Bibliotheca Latina»,
sine «Memoriæ obscuræ», en Omarbejdelse med store Udvidelser
af et med samme Titel forsynet Anhang (fra 1719) til hans
«Qvæstiones Romanæ»; i lexikalsk Orden omtaler han her i 1. Del en
Række latinske Forfattere, mest fra den senere Tid, hvis Værker
ere tabte eller lidet kjendte, i 2. Del en Række romerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
