Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Carl Emil, 1814-84, Læge og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lektor ved det medicinske Fakultet i det Specialfag, som den Gang
gjennem Medicinen i Paris og Wien havde arbejdet sig frem til
dominerende Fundamentalbetydning: den pathologiske Anatomi med
dertil knyttet almindelig Pathologi. Denne Udnævnelse betegner
et Vendepunkt i den danske Medicins Historie; dermed fik ogsaa
hos os den gamle, den Gang navnlig af O. L. Bang repræsenterede
dogmatiske Pathologi et afgjørende Knæk, og den nye, strængt
naturvidenskabelige Retning kom til Gyldighed. Baade fra
Universitetets Katheder og som meget aktivt Medlem af Lægeselskabet
«Filiatrien», der repræsenterede de nye Anskuelser, virkede F.
energisk og dygtig for Lægevidenskabens Reform efter de
udenlandske Impulser, – hvorvel denne theoretiske Virksomhed
aabenbart i Længden ikke tilfredsstillede ham. I 1845 blev han Professor
extraordinarius, i 1850 ordinarius. Samtidig vedblev han med særlig
Iver at dyrke den medicinske Statistik og offentliggjorde i det kgl.
medicinske Selskabs Skrifter en Række omfattende og mønstergyldige
Afhandlinger, navnlig vedrørende Dødelighedsstatistikken. Heller
ikke blev han fremmed for sit gamle Yndlingsfag Kirurgien. Vel
mislykkedes en i 1845, efter Gundelach Møllers Død, af Lægernes
unge Intelligens iværksat Agitation for at faa ham til klinisk
Universitetslærer i Kirurgi i Steden for den designerede Professor Stein,
hvis tarvelige Fordannelse man ikke respekterede; men F. vedblev
at pleje dette Specialfag og gav som Overkirurg ved militære
Lasaretter i Krigsaarene nye Prøver paa sin Dygtighed i saa Henseende.
Ogsaa Politikken lagde tidlig Beslag paa ham, og 1849 blev han
Folketingsmand i en kjøbenhavnsk Kreds.
Men medens han altsaa ikke opnaaede at blive Fakultetets
ledende Kirurg, hvad der sikkert vilde have været i særlig
Overensstemmelse med hans Tilbøjelighed, aabnede der sig i 1851 en
anden Udsigt til ny betydningsfuld Fakultetsvirksomhed, ligeledes i
en Retning, der højlig maatte tiltale ham, som var fortrinsvis anlagt
til indgribende Handling og Aktualitet og egentlig ikke til stille,
lærd Docentvirksomhed fra et pathologisk-anatomisk Katheder. Han
maatte bort fra det døde og til det levende, fra Theori til Praxis,
og dette lykkedes ham, da der i 1851 paa Frederiks Hospital
oprettedes en ny, til Fakultetets kliniske Undervisning knyttet
medicinsk Sygeafdeling, hvis Overlæge han blev. Skjønt den kliniske
Medicin ikke tidligere havde hørt til hans særlige Hovedfag, gjorde
han dog øjeblikkelig Epoke i denne Virksomhed, der gav ham fuld
Lejlighed til at udfolde alle sine glimrende Evner og skaffede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
