Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Carl Emil, 1814-84, Læge og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nye Poster og saaledes gaa let og hurtig for sig, endog i Løbet
af de 2 Maaneder, hvortil man drømte om at indskrænke
Rigsdagssessionens ordinære Varighed. De af F. udarbejdede Betænkninger
over Finansloven, der afgaves efter Forløbet af ikke mange Uger,
vare ikke Materialsamlinger med nogle hist og her indstrøede
Smaabemærkninger, men gave en selvstændig Behandling af de finansielle
Spørgsmaal, og den knappe Klarhed, hvorved de udmærkede sig,
prægede ogsaa hans Foredrag under Forhandlingerne i Salen. De
Egenskaber, der vedbleve at være ejendommelige for F. som Taler:
logisk Stringens, sikker Bevisførelse, Anskuelighed, Undgaaen af
al tom Rhetorik, vare allerede den Gang fuldt udviklede hos ham,
og den Indflydelse, han tidlig havde opnaaet, var saa stor, at
der kunde spaas ham en betydelig parlamentarisk Fremtid. Det
var derfor en Skuffelse og et Tab for Rigsdagen, at han efter
Udløbet af den 3aarige Valgperiode opgav Politikken og vendte
helt tilbage til sin Virksomhed som Universitetslærer og praktiserende
Læge. Han undgik derved at drages personlig ind i den stærke
Opposition imod det Ørstedske Ministerium, der endte med dettes
Afgang 3. Dec. 1854. Politikken udøvede dog ikke længe efter
paa ny sin dragende Magt over ham. Efter Fællesforfatningen af
2. Okt. 1855 valgtes han 1856 af Kredsen Kjøbenhavn til Rigsraadet,
og her var han selvskreven til sit tidligere Hverv som Ordfører for
Finansudvalget. I Maj 1859 fulgte han en Opfordring af Hall som
Regeringens Chef og indtraadte (samtidig med Monrad) i Kabinettet
som Finansminister, hvilken Stilling han derefter beklædte, kun
med den korte Afbrydelse af nogle Maaneder under det Rotwittske
Ministerium (1859-60), indtil Halls Afgang i Dec. 1863. Ved at
indtræde i Regeringen havde han definitivt opgivet sin Virksomhed
som Læge og helt helliget sig til Politikken. Som Minister stillede
han sig derfor ogsaa igjen til Folketinget (1861), denne Gang i
Kjøbenhavns 4. Kreds, som han derefter repræsenterede i 15 Aar,
i 3 af disse saa vel i Rigsdagen som i Rigsraadet.
F.s Opfattelse af Danmarks rette Finanspolitik var Stræng og
haard. Som Ordfører og Minister krævede han ikke blot den
højeste Grad af Korrekthed, men tillige en Sparsomhed, som
undertiden kunde synke ned til det smaalige, og han stod med
haardnakket Ensidighed paa Statskassens yderste Ret. En efter saadanne
Principper ledet Finansforvaltning har sine store Fordele og danner
en gavnlig Dæmning baade imod Enevældens og imod Parlamentarismens
Naadessekretariat-Tilbøjeligheder, men den fører let til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
