Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Johannes Ferdinand, 1805-61, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omme, var han udnævnt til Præst i Lynge og Broby. Skjønt hans
Forgænger havde været en dygtig og nidkjær Mand, var der ikke
meget Liv i de to Sogne, men efter F.s Komme blev alt bedre.
Kirkerne begyndte at fyldes, og ved gudelige Forsamlinger eller
«Aftenlæsninger» rundt i sine opvakte Sognefolks Huse arbejdede
F. for at udbrede kristelig Oplysning og for at lede det religiøse
Liv i et sundt Spor. I det nære Sorø havde han i Ingemann og
Wegener gode Venner, der delte hans Sans for Poesi og Historie,
og i et Par Mils Afstand sin ældre Broder P. A. F., der var ham
en trofast Raadgiver i alle Embedssager. De nidkjære Præster i
denne Egn af Landet fandt hurtig hverandre, og F. blev snart
Sjælen i et Broderkonvent, der omsluttede de saakaldte «12 Apostle
i det hellige Land». Men ved Siden af Præstegjerningen fik F.
Tid til meget andet. Han var en Ven af Missionssagen, i mange
Aar (fra 1836) Formand for dansk Missionsselskab og Redaktør af
«Dansk Missionsblad» (1842-51), og til Missionshistorien har han
ved sin Skildring af den trankebarske Mission (1843) ydet et ret
betydeligt Bidrag. Sammen med V. Birkedal udgav han «Vidnesbyrd
fra Herrens Hus» (1847), en meget skattet Postil af forskjellige
danske Præster, og tillige tog han jævnlig Del i Forhandlingen af
kirkelige Spørgsmaal. Baade Sognebaandsløsningen og Religionsfriheden
havde i ham en varm Talsmand, og han søgte at vække
og nære Sansen for Frihed og Danskhed i sin nærmeste Kreds.
Som sin ældre Broder var han en Discipel af Grundtvig, men
ligesom denne tillod han sig paa flere Punkter, som i Missionssagen,
Spørgsmaalet om de gudelige Forsamlinger og om Præstefriheden,
at gaa sine egne Veje. Vore kirkelige Blade og flere Smaaskrifter
bære Vidne om, at han ikke lagde de videnskabelige Sysler paa
Hylden, fordi han var ble ven en nidkjær Præst, og gjennem
Roskilde Præstekonvent, et Stiftskonvent for Sjælland, til hvis Oprettelse
han væsentlig havde givet Stødet, fik han Lejlighed til at paavirke
mange Embedsbrødre.
Det var paa dette Konvent, at Tanken om Dannelsen af et
Selskab for Danmarks Kirkehistorie først blev fremsat, og denne
Tanke blev for en væsentlig Del ved F.s Hjælp ført ud i Virkeligheden
(1848). Han viste ogsaa sin Kjærlighed til det unge Selskab
ved jævnlig at tage Ordet paa dets aarlige Møder og ved at give
Bidrag til dets Tidsskrift. Allerede før Selskabet for Danmarks
Kirkehistorie var blevet dannet, var der paa Roskilde Præstekonvent
udtalt en anden spirekraftig Tanke, som ligeledes strax var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>