Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fenger, Peter Andreas, 1799-1878, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbundet de kristne Samfund i dette Land med dig og med ham, du
udsendte, Jesus Christus», kunde F. ikke tie til denne og flere andre
bitre Hentydninger i Biskoppens Bøn, og han skrev i «Nord.
Kirketidende» 1840, Nr. 39-41, et djærvt Stykke: «Hvorlunde Biskop
Mynster har holdt Bøn i Roskilde Domkirke». Heri klagede han
over, at han og hans Venner uforskyldt vare blevne betegnede som
Kirkens Bagvaskere, uden at der var Lejlighed til Forsvar, og han
udtalte sin Bedrøvelse over, at en saadan Anklage kom fra Biskop
Mynster, i en Bøn. Mynster forholdt sig tavs over for F.s Klager,
men F. slap ikke sin Tro paa Religionsfrihedens kristelige og
borgerlige Berettigelse. Senere, da Spandet fremkom med sit Forslag om
Religionsfrihed, skrev han et «Sendebrev» (1851; 2. Opl. 1890), i hvilket
han talte den kirkelige Friheds Sag. Og den Djærvhed, der havde
bragt ham til at tage til Orde mod Biskop Mynsters Bøn i Roskilde
Domkirke, gav ham ogsaa Pen i Haand, da Monrad i en forholdsvis
ung Alder, efter en Ministervirksomhed paa o. 8 Maaneder, blev
kaldet til Laaland-Falsters Bispestol. Da udtalte han i en
Bladartikel sin Blusel over, at «Kirkens højeste Embede bliver en Slags
Pensionsanstalt».
Ved sin Deltagelse i de gudelige Forsamlinger havde F. vist,
at han, trods sin store Hengivenhed for Grundtvig, dog var en
selvstændig Personlighed; thi Grundtvig yndede ikke Forsamlingslivet.
Det samme viste han ogsaa ved sin livlige Deltagelse i
Missionsmøder og sit Arbejde for Missionssagen. Han var i mange
Aar Medlem af det danske Missionsselskabs Styrelse, og baade med
Mund og Pen søgte han at vække Interesse for Arbejdet paa
Missionsmarken. Efterhaanden blev dog ogsaa han, som flere af hans
Venner, bragt til at indtage en mere afventende Stilling over for
Missionen, og det var først i hans høje Alderdom, at Efterretningerne
fra Santhalistan paa ny vakte den gamle Kjærlighed til Missionssagen.
3. Juni 1830 havde F. ægtet Louise Augusta Manthey (f. 21. Nov.
1808 d. 28. Okt. 1885), Datter af Etatsraad J. G. L. M. paa Falkensten,
og i hende fandt han en mild og forstandig Hustru, der kunde
dele alle hans Præstelivs Glæder og Sorger. Da han 1855 holdt
Sølvbryllup, skrev Grundtvig, til en Melodi, som Weyse havde
komponeret til F.s Svigerforældres Sølvbryllup, den bekjendte
Bryllupssalme: «Det er saa yndigt at følges ad». Men inden
Sølvbryllupsdagen oprandt, havde F. holdt sin Tiltrædelsesprædiken som
Sognepræst ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, i hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
