- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
134

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Elfride Dorothea Christine Michelle, f. 1832, Forfatterinde - Fibiger, Ilia Marie, 1817-67, Forfatterinde og Filanthrop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestod til 1889. – Fru F. hører til den Kreds af Forfatterinder,
som Rigsdagen i 1882 bevilgede en aarlig Statsunderstøttelse.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Program til Universitetets Reformationsfest 1870.
J. Singer, Briefe berühmter christlicher Zeitgenossen üb. die Judenfrage, Wien 1885, S. 99 f.

Nic. Bøgh.

Fibiger, Ilia Marie, 1817-67, Forfatterinde og Filanthrop,
er født 5. Okt. 1817. Hendes Forældre vare nedenstaaende Joh. Adolph
F. og M. C. f. Aasen. I det livlige og interessante Hjem paa den
militære Højskole udviklede hun sig smukt, men noget indesluttet;
i sin Maade at være paa var hun interessant, og man følte sig
beriget i hendes Selskab, skjønt hun egentlig ikke talte meget, men
røbede dyb Forstaaelse. Hun var frisk, elskede det glade Lune
og hadede Melankoli. Da hun var 17 Aar gammel, traf hun den
22aarige begavede og smukke Søofficer Osvald Marstrand, hvem hun
elskede trofast til sin Død. De mødtes og – skiltes, vistnok fordi
han havde forelsket sig i en anden.

I Slutningen af 1835 medførte Faderens Stilling, at Familien
flyttede til Vejle. Snart efter skiltes Forældrene, og I. F. støttede nu
sin Moder og sine Søskende. Et Talent til at male skaffede hende
Arbejde for Ipsens Terrakottafabrik. De forskjellige Sorger kuede
hende ikke, men bragte Udvikling med sig, og hun skabte Lykke
omkring sig. 1844 døde Moderen, og Hjemmet opløstes. I. F. gav
sig til at undervise, først i Kjøbenhavn, siden i en Præstegaard i
det nordvestlige Jylland. Her modtog hun Budskabet om Marstrands
Død i Slaget ved Ekernførde 5. April 1849. Nu lagde Sorgen sig
tungt over hende, og hun søgte sin Frelse i anstrængende,
opofrende Gjerning. Snart flyttede hun til Kjøbenhavn og oprettede
der en lille Skole paa Vesterbro. Her skrev hun, efter at have set
Hauchs «Marsk Stig», sit eget Drama af samme Navn. Gjennem
sin Søster Mathilde, med hvem hun boede sammen, kom hun i
Berøring med Heiberg, der opmuntrede hendes Talent, paa hvilket
hun selv troede urokkelig; dog var det ikke saa stort, at det ganske
kunde fylde hende, og hendes store Menneskekærlighed drev hende
da ind paa andre Omraader. 1852 fulgte hun sin Broder Otto til
Flensborg for at styre hans Hus der, og da han næste Aar giftede
sig, tog hun Ophold i Historikeren Werlauffs Hus i Kjøbenhavn.
Koleraen udbrød nu i Hovedstaden og, uden at omtale sin Plan
for nogen som helst, meldte hun sig glad til Tjeneste paa Frederiks
Hospital. De erfarne Mænd rystede paa Hovedet ad hendes sarte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free