Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fibiger, Jacob Scavenius, 1793-1861, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morfader, Tordenskjolds Stalbroder Kommandør Peder Grib. Efter at
have nydt Undervisning hjemme og i 1806 at være konfirmeret i
Erritsø Kirke kom han s. A. ind paa Artillerikadetinstituttet i
Kjøbenhavn. Som de andre Kadetter blev han en kort Tid taget
til Tjeneste under Belejringen 1807. Afgangsexamen fra Instituttet
bestod han i 1811 med Udmærkelse som Nr. 1 af sit Hold og blev
udnævnt til Sekondlieutenant i Artilleriet med Anciennitet fra 1809.
Allerede 1812 blev han ansat som Lærer i Artilleri m. m. ved
Landkadetkorpset. Uagtet han i Vinteren 1814-15 var udkommanderet
en kort Tid med Batteriet Hommel, gjennemgik han Ingeniørskolen
og underkastede sig i 1815 Examen for Ingeniørofficerer. Efter en
Udenlandsrejse 1818-20 til Tyskland, Italien, Schweits og Frankrig
blev han Lærer i Artilleri ved Artillerikadetinstituttet og ved
Landkadetkorpset og ved sidste tillige i Mathematik. F. blev i 1828
Sekondkapitajn med Anciennitet af 1827, 1829 Batterikommandør og
1832 Batterichef. Han fortsatte dog sin Lærervirksomhed ved
Artillerikadetinstituttet til 1830, da det gik ind, og derefter fra 1832-42
ved den militære Højskole. Ved Arméplanen 1842 blev F. Major
(med Anciennitet fra 1841) og Chef for Laboratoriet, som han dog
et halvt Aar efter forlod for fra 1843 at blive Konstruktør og Chef
for Artilleriets Materielbureau, men alt i 1844 blev han
Oberstlieutenant og fik den nyoprettede Plads som Stabschef ved
Artilleribrigaden. Det skyldes for største Delen hans Dygtighed som saadan,
at Artilleriet kom saa godt, som det kom, over den vanskelige
Organisationsudvikling i 1848. I Krigsaarene 1849-50 førte F., der
i 1848 var bleven Oberst, Kommandoen over den aktive Armés
Artilleri og deltog personlig i Artillerikampen ved Strib og Slagene
ved Fredericia og Isted. 13. Juli 1851 indtraadte F. som
Krigsminister i Juliministeriet, men traadte allerede 18. Okt. s. A. ud
igjen efter forinden at være bleven Generalmajor. I 1852 overtog
han Posten som Overtøjmester og blev 1856 Chef for Artilleribrigaden,
i hvilken Stilling han forblev til sin Død, 11. Okt. 1861.
F. har indlagt sig uvisnelige Fortjenester af det danske Artilleri
baade i Henseende til Personellet og til Materiellet. At man tidlig
lagde Mærke til hans Dygtighed, kan ses af, at han allerede Aaret
efter, at han kom ud af Kadetinstituttet, blev ansat som Lærer i
Artilleri. Videnskaben var begyndt at kaste Lys over flere
artilleristiske Spørgsmaal, men den stadige Krigstilstand hindrede til 1814
alle større Fremskridt. Først efter 1814 begyndte den videnskabelige
Behandling fra Frankrig, hvor Oprettelsen af École polytechnique
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
