Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen, Hans, 1739-96, Biskop, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde under Hænde, og da han 1777 forlod Kjøbenhavn, var det
ikke – som først paatænkt – som en Art Kapellan, men
udnævnt til Biskop, foreløbig som Faderens Medhjælper og efter
dennes Død bestemt til hans Efterfølger. Dette Dødsfald indtraf
1789, men allerede fra 1785 havde den gamle Biskop opgivet al
Del i Embedets Bestyrelse.
H. F., der allerede tidlig var optraadt som Fører for sine i
Kjøbenhavn studerende Landsmænd, af hvilke særlig et Reformparti
i ham saa sin Leder, og som flere Gange havde udvirket Lettelser
for daarlig stillede Klasser af Befolkningen, nød som Biskop
almindelig Yndest og stor Anseelse; han skildres som en velvillig,
human Mand, der dog ingenlunde manglede Evne til at gjøre sig
gjældende, navnlig over for Overgreb fra den verdslige Myndigheds
Side. Hans Fremstillingsevne og Læregaver roses overordentlig,
og han har megen Fortjeneste som folkelig Forfatter. Særlig
fortjener at fremhæves hans 1796-97 i 2 Bind udgivne «Kvöldvökur»
(d. v. s. Vinteraftener), en til Aftenlæsning for Menigmand bestemt
Samling Fabler, Fortællinger og Betragtninger – til Dels i dialogisk
Form –, hvor paa en heldig Maade de underholdende, moraliserende
og opbyggelige Elementer ere forenede. Om Bogens store
Yndest vidner, at den 1848 paa ny er udgivet. Foruden dette for et
nystiftet «Landsoplysningsselskab» (Landsuppfræðingarfélag) skrevne
Arbejde offentliggjorde H. F. i det islandske Litteraturselskabs
(Lærdómslistafélags) Skrifter forskjellige værdifulde Afhandlinger, af
hvilke den mest bekjendte er «Om Folketallets Aftagen ved Uaar
og Hunger i Island» (isl.), der vidner om grundigt Kjendskab til
Sagalitteraturen. Som en Anerkjendelse af hans videnskabelige Fortjenester,
der ogsaa uden for Monarkiets Grænser paaskjønnedes, udnævntes
han 1790 til Æresdoktor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet.
Uagtet Bispegaarden 1783 var bleven ødelagt af Jordskjælv,
hvorefter Skolen flyttedes til Reykjavik, hvorhen ogsaa Bispesædet
var bestemt til at forlægges, blev dog H. F. boende paa Skalholt
til sin Død. Denne indtraf 4. Avg. 1796, da han bortreves af en
Brystbetændelse. Han havde været to Gange gift, 1. med Thorun,
en Datter af Stiftamtmand Ólafur Stephánsson, 2. med Valgerður,
Datter af Sysselmand Jón Jónsson. Kun af det sidste Ægteskab
efterlod han sig Børn, deriblandt 2 Sønner, gjennem hvilke han er
Stamfader for den bekjendte dansk-islandske Familie Finsen.
Æfisaga Hannesar Finnssonar, 1797.
Minerva, Juni 1803, S. 323 ff.
P. Pétursson, Hist. eccles. Islandiæ S. 479 ff.
Ný Félagsrit IX, 1849.
Kr. Kaalund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
