Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen, Vilhjålmur Ludvig, f. 1823, Højesteretsassessor, Retshistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da han allerede i April 1852 beskikkedes til
Landfoged paa Island og Byfoged i Reykjavik, hvorfra
han 1860 forflyttedes til Viborg som Assessor
i Overretten. 1868 udnævntes han til Assessor i
Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjøbenhavn, og
1871 ansattes han som Assessor i Højesteret. Fra
dette sidste Embede afgik han 5. Sept. 1888
for med udelte Kræfter at kunne ofre sig for sin
videnskabelige Virksomhed. Som en Anerkjendelse af
hans videnskabelige Fortjenester tildeltes der ved
Kjøbenhavns Universitets Firehundredaarsfest 1879
F. den juridiske Doktorgrad, ligesom han 1884 valgtes
til Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. 1884
blev han Kommandør af Danebrogs 2. Grad, 1888 af
1. Grad. – F. havde 20. Juni 1851 ægtet Caroline
Vilhelmine Moberg, men Ægteskabet opløstes 1864.
d. 23. Juni 1892.
Under hele sin Embedstid har F. fortsat sine Studier
over nordisk, særlig oldislandsk Ret og har paa dette
Omraade leveret vigtige Arbejder, ligesom han som
Medlem af den Arnamagnæanske Kommission har vist
levende Interesse for nordisk Oldtidsvidenskab i
Almindelighed og med stor Iver fremmet Stiftelsens
Opgaver i denne Henseende. Banebrydende for
Studiet af islandsk Retshistorie og derigjennem
af stor Vigtighed til Oplysning ikke alene af
gammel nordisk, men af germansk Retsudvikling
overhovedet have hans mønsterværdige Udgaver af
den saakaldte «Graagaas» (Grágás), den islandske
Lovbog i Fristatstiden, været. 1852-70 udgaves
for det nordiske Litteratursamfund Lovens ene
Hovedtext (det st. kgl. Bibliotheks Haandskrift
eller Konungsbók) med tilhørende dansk Oversættelse,
1879 for Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat
den anden Hovedtext (Staðarhólsbók), hvortil senere
(1883) sluttede sig Udgivelsen af en Række enkelte,
fra andre Haandskrifter hentede Dele af «Graagaas»,
særlig dennes Kristenret. Ved sine Undersøgelser
angaaende oldislandsk Retsvæsen har F. haft mange
vanskelige Spørgsmaal at klare og givet værdifulde
Bidrag til Forstaaelsen af forskjellige omstridte
Æmner. Hans allerede tidligere nævnte Prisafhandling
behandler, efter en indledende Udsigt over det
islandske Samfundsliv i dets Hovedinstitutioner
og over Lovgivningens Udvikling, udførlig
Familierettens tvende Hovedsider, Ægteskabsforholdet
og Ætsforholdet. I sin næste større Afhandling: «Om
de islandske Love i Fristatstiden» («Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed» 1873) giver F., med kritisk
Imødegaaelse af afvigende Anskuelser, en udtømmende
Fremstilling af Lovgivningsmyndighedens Ordning
i Fristatstiden. Endelig har han i sit sidste,
vigtige Arbejde: «Om den oprindelige Ordning af
nogle af den islandske Fristats Institutioner»
(«Vidsk. Selsk. Skr.», 6. R., hist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
