Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Johan Christian Henrik, 1814-85, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter ikke stille sig til Gjenvalg i Slagelse i Dec. 1854 og stod
et halvt Aars Tid uden for det politiske Liv.
I Juni 1855 blev han, nærmest ved sin Ungdomsven Erik Skeels
Indflydelse (som Godsejer til Dronninglund), valgt til Folketingsmand
for Hjørring Amts 2. Kreds (Sæby), og her blev han stadig
gjenvalgt uden Medbejler eller Modstand lige indtil Sommeren 1866; i
de 2 sidste Aar var han tillige Kredsens Repræsentant i Rigsraadets
Folketing. F. sluttede sig nærmest til den Tscherningske Gruppe
af Bondevenner, men indtog i mange Spørgsmaal en selvstændig
Stilling, i det han hældede mere til konservativ Side. Han stemte
saaledes 1855 for Helstatsforfatningens Ikrafttræden og 1856-57
imod Høkerloven og Næringsloven af Hensyn til Kjøbstædernes
Særinteresser. Med Iver og Dygtighed støttede F. 1860-61
Monrads Lovforslag om de fynsk-jyske Jærnbaner, medens han 1857
afgjort havde bekæmpet den nørrejyske Tværbane. Han var paa
Tinge en dygtig, om end noget tør Taler, skarp i sin Dialektik og
vittig i sin Polemik, men kun lidet afholdt.
Uden for Rigsdagen førte F. i en Række Aar ved Artikler i
«Flyveposten» en heftig Kamp mod Ministeriet Halls Politik; thi
under alle Omskiftelser i Forholdene forblev han en uforsonlig
Modstander af det national-liberale Parti og stod, som man har
sagt, altid enten til højre eller til venstre for samme. 1853-75
var F. Statsrevisor, indtil 1866 valgt af Folketinget og senere af
Landstinget. Hans kritiske Sans gjorde ham vel skikket til dette
Hverv, i det han holdt strængt paa formel Korrekthed og lagde
stor Vægt paa et omhyggeligt Bogholderi, hvorfor han jævnlig var
meget nærgaaende imod de ministerielle Departementer, der ikke
yndede et saadant Eftersyn.
Under Forhandlingerne om Grundlovens Gjennemsyn 1865-66
sluttede F. sig tidlig til Godsejernes Bestræbelser for en ny
Sammensætning af Landstinget, men tog kun liden Del i Ordskiftet; dog
synes han klarere end de fleste andre Politikere at have forudset
de vigtige Følger, som deraf vilde flyde. Efter den nye Grundlovs
Vedtagelse blev F. vraget i sin gamle Kreds, endog af Vælgernes
store Flertal; men han fik kort efter Oprejsning for dette Nederlag,
i det han i Nov. 1866 blev kongevalgt Medlem af Landstinget.
Her indtog han, der i Folketinget havde staaet temmelig ene, snart
en fremragende Stilling: han blev ved sit klare Hoved og sin
hvasse Tunge en af Lederne for det godsejerlige Højre og dets
dygtigste Taler baade imod det national-liberale Centrum og imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
