Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flamand, Ludvig Joseph, 1800-79, Litterat - Fleischer, Adolf Frederik Hilarius, f. 1816, katholsk-apostolsk Tilsynsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flamand, Ludvig Joseph, 1800-79, Litterat,
fødtes 27. Juni 1800 i Kjøbenhavn af borgerlige Forældre, kom i Boghandlerlære
og optraadte tidlig som Oversætter af engelsk og tysk underholdende
Litteratur. F. udgav tillige en Række historiske Skrifter,
saaledes «Det oldenborgske Kongehus» (1841), «Danmarks Historie
fra Christian I til Nutiden» (1848), «Slagene ved Fredericia og Isted»
(1853), «Christian VII’s Hof» (1854), «Frederik VI’s Hof» (1855), alle
ledsagede af Portrætter. Illustration af historiske Arbejder var den
Gang noget nyt, og ved de smukt udførte Lithografier samt de
indsamlede Oplysninger vandt F.s Bøger, uagtet Forfatterens
overfladiske og upaalidelige Kundskaber, en ikke ringe Udbredelse og
tilfredsstillede ogsaa et vist Savn: F. døde 9. Marts 1879; han blev
gift 1825 med Johanne Cecilie Hansen (d. 4. Marts 1874).
Erslew, Forf. Lex.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Fleischer, Adolf Frederik Hilarius, f. 1816, katholsk-apostolsk Tilsynsmand,
er Søn af Overlærer ved Aarhus Kathedralskole Edv.
Christie F. og Rachel Magdalene f. Ache. Han blev født i Aarhus
12. Juni 1816 og 1836 dimitteret til Universitetet. Aaret efter
tog han 2. Examen, og derpaa studerede han Theologi, men Sygdom
tvang ham til at opgive Studeringerne uden at have underkastet
sig Embedsexamen. 1843 blev han Adjunkt paa Herlufsholm,
men da han 1849 havde giftet sig, fik han sin Afsked fra 1. Maj
1850; dog vedblev han endnu et Aars Tid at være knyttet til
Herlufsholm som Timelærer, især i Mathematik. Efter sin Afskedigelse
som Adjunkt tog han Bolig i Næstved, hvor han var sysselsat dels
med Undervisning, dels – efter 1850 at have taget Landmaalerexamen
– med Landmaaling. 1852 rejste han til Neapel for at
hæve en stor Arv, der var tilfalden ham efter en Farbroder, og da
han var kommen hjem, nedsatte han sig i Hillerød som Landmaaler.
Efter nogen Tids Forløb kjøbte han Nybogaard ved Helsingør, og
som Ejer af den blev han 1854 valgt til Folketingsmand for Svendborg
Amts 4. Valgkreds. I de nærmest følgende Aar lærte han den
irvingianske Forfatter Charles Böhms Skrifter at kjende, og for at
træde i Forbindelse med de saakaldte katholsk-apostolske Menigheder
gjorde han 1858 en Rejse til Berlin. Efter helt at have sluttet sig
til den nye Profetis Tilhængere blev han 1861 ordineret til Forstander
for den samtidig oprettede katholsk-apostolske Menighed i Kjøbenhavn,
og senere blev han Tilsynsmand for de mindre katholsk-apostolske
Menigheder, der vare dannede paa Sjælland, Fyn, Laaland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>