Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Christian, 1713-68, Deputeret i Søetaten, Forfatter - Fleischer, Esaias, o. 1586-1663, Apotheker - Fleischer, Esaias, 1633-97, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Kritikken. Hans Bedømmelser sammesteds af flere af Jomfru
Biehls Arbejder høre ogsaa nærmest under det sprogkritiske. Ogsaa
i «Schleswiger Litteraturbriefe» (1766-67) havde han Andel. Men
tillige fortjener at fremhæves hans levende Interesse for Naturhistorien.
Han nævnes blandt Tilhørerne ved Brünnichs Forelæsninger
over Insektlæren m. m. 1762 paa Elers’ Kollegium, og han blev fra
den Tid en trofast Ven af Brünnich. Da F. besad en særdeles
talrig Samling af nordiske Fugle, udgav Brunnich en Beskrivelse af
dem i sin «Ornithologia borealis» (1764), og Listen over danske
Fugle i «Danske Atlas» I, 616 støtter sig ligeledes væsentlig paa
F.s Samling. Denne kom efter hans Bestemmelse ved hans Død til England.
Garde, Efterr. om den danske og norske Søemagt, III og IV.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, 330. 335 f.
P. Döring, Der nordische Dichterkreis u. die Schleswiger Litteraturbriefe, 1880, S. 37 f.
Nyerup, Lit. Lex.
A. Jantzen.
Fleischer, Esaias, o.1586-1663, Apotheker,
af en schlesisk Slægt, indvandrede til Danmark i Begyndelsen af det 17.
Aarhundrede og nedsatte sig i Kjøbenhavn, hvor han nævnes som Apotheker
allerede 1613. 1619 fik han Tilladelse til at oprette et Apothek i
Bergen, men om denne Tilladelse blev benyttet, er tvivlsomt, siden
han allerede næste Aar beskikkedes til at være en af de 2
Apothekere, som Kjøbenhavn maatte have. Fra 1633 (udnævnt 1636)
til 1639 var han tillige Hofapotheker. Han var en vel anset Mand,
der hørte til Hovedstadens Patriciat, og han var en velhavende
Mand, som foruden sit Apothek (det nuværende Løveapothek)
havde flere Ejendomme i Byen; men han synes ogsaa at have taget
sig sine Varer godt betalt. 1653 havde han over 10000 Rdl. til
gode hos Kongen. Han døde 13. Jan. 1663 i sit 77. Aar og
efterlod som Enke sin anden Hustru, Maren Hansdatter (d. 25. Jan. 1675),
Datter af Borgmester Hans Pedersen i Slangerup og Søster til den
bekjendte kjøbenhavnske Borgmester Hans Nansens Hustru. Af deres
Børn nævnes Sønnen Esaias i det følgende; en yngre Søn, Gregorius,
overtog Apotheket, i det Privilegiet 1650 var blevet gjort arveligt.
Hist. Tidsskr. 3. R. I, 248 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 428.
C. F. Bricka.
Fleischer, Esaias, 1633-97, Præst,
var født i Kjøbenhavn 25. Okt. 1633. Han var en Søn af den foregaaende.
Efter, siden 1648, at have besøgt Sorø Skole og Akademi blev E. F. tillige med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>