Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Esaias, 1732-1804, Amtmand, Landøkonom, naturhistorisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1787). Medens F. var enig med Reformforkæmperne i, at Tilstanden
var slet, mente han, at større Frihed for Bønderne kun vilde føre
til deres fuldstændige Undergang, og at det vilde være en grov
Retskrænkelse at gjøre Indskrænkning i den Myndighed, Proprietærerne
havde over Bønderne. Der var efter hans Mening ingen
anden Vej at gaa for at forbedre Forholdene end at hjælpe baade
Proprietærer og Bønder ved Nedsættelse af Skatterne og at
formindske det trykkende Vejarbejde, der unægtelig i visse Dele af
Landet var en sand Plage; endelig burde ogsaa Skolevæsenet
forbedres. Tvang fra Proprietærernes Side imod Bønderne var efter
hans Mening nødvendig, hvis der skulde komme noget ud af disses
Arbejde; men naar først ved de af ham foreslaaede Forandringer
Velstand og Oplysning vare bragte til Veje, vilde de nødvendige
Reformer komme af sig selv. Ogsaa paastod han, at hvis man
vilde løsne de Baand, der knyttede Bonden til Herremanden,
maatte man give denne en vis Ret til at sammenlægge mindre
Fæstegaarde og ligeledes Ret til at udvise fra Godset «de svage,
Krøblinger og uduelige, som ingen Sted vidste at gaa hen».
Den haardnakkede Kamp, F. her havde ført imod Landboreformerne,
gjorde det umuligt for ham nogen Sinde igjen at komme
i Statstjenesten. Sit ufrivillige Otium brugte han imidlertid paa en
nyttig Maade ved at ofre Naturhistorien sin Tid og sine Kræfter.
Samtidig forsøgte han sig ogsaa som religiøs Forfatter ved at
udgive Skriftet «Jesu Christi Religions Sandhed» (1798-99). Han døde
i Slagelse 6. Jan. 1804. Hans Ægteskab med Anna Sophie f. Hald
var barnløst.
E. Fleischers Liv og Levnets-Beskr., 1785.
Nyerup, Lit. Lex.
Wegener, Abrahamstrup.
E. Holm.
– E. Fleischer var en meget alsidig Forfatter. Foruden
historisk og forstlig litterær Virksomhed har han ydet omfangsrige
Arbejder paa den rene og den anvendte Naturhistories Omraade. Hans
Hovedværk: «Forsøg til en Naturhistorie» udkom i 1786-1804 i 10
Dele, hver med sin specielle Titel. 1. Del giver en Kosmogoni,
de følgende handle om Luften, Vandet, Stenriget, 6. om Planteriget,
7.-9. om Dyreriget; 10. Del, der bestaar af 4 voluminøse Bind, er
et vidtløftigt anthropologisk Arbejde. F.s «store Naturhistorie» blev
i sin Tid meget læst og benyttet; den har bidraget ikke lidet til
Udbredelsen af den Tids Opfattelse af naturhistoriske Forhold blandt
hans samtidige, ligesom hver af Delene, efterhaanden som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>