Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foersom, Christen Martin, 1794-1850, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foersom, Christen Martin, 1794-1850, Skuespiller,
var født 7. Avg. 1794 i Odense og Søn af ndfr. nævnte Organist P. F. I
en ung Alder kom han paa Amtmandens Kontor, men røbede tidlig
sin Lyst og sine Evner til at spille Komedie, og gamle Iversen i
Odense anbefalede ham da saa varmt til daværende Prins Christian,
at denne skaffede den unge Mand Tilladelse til at optræde paa det
kgl. Theater. F. debuterede 7. Dec. 1821 som Ducoutis i «Fanchon»
og gjorde strax megen Lykke. Af Naturen var han overordentlig
blond, men det var ham ikke til nogen Skade, fordi han saa godt
som aldrig spillede med sit eget Ansigt, men altid stærkt maskeret,
en Kunst, hvori han havde usædvanlig stor Færdighed; og som han
vidste at forvandle sit Ansigt, forstod han ogsaa at forandre sin
slanke Figur, hvilken han kunde faa til at antage næsten alle mulige
Skikkelser. Han var i Besiddelse af en usædvanlig dyb og kraftfuld
Basstemme, der imidlertid lystrede ham i et og alt, saa at det
endog var ham muligt i lavkomiske Roller at tale en hel Aften
igjennem i et langt højere Register. I Syngestykket og Operaen
kom denne kraftfulde Stemme ham ogsaa til Nytte, men da Klangfarven
i den ikke var egentlig smuk, blev han dog for det meste
kun anvendt i komiske Syngeroller, hvor han imidlertid som oftest
gjorde fortrinlig Fyldest. Nogen stærkt skabende Fantasi var F.
som Skuespiller ikke i Besiddelse af; næsten hver Gang der blev
tildelt ham en Hovedrolle i et Skuespil, tog han varsomt og
forlegen paa den og formaaede saa at sige aldrig at fylde Figuren
helt ud. Et Exempel herpaa er Herman von Bremen i «Den politiske
Kandestøber», en Rolle, han spillede i 1833. Til Gjengjæld
havde han et usædvanlig skarpt Blik for Folks Ejendommeligheder
og Særheder og kunde aflure dem de mindste og fineste Smaatræk,
hvilke han da forstod at gjengive med et rigt Lune og med en
Smag, der saa godt som aldrig fik ham til at overskride Skjønhedsgrænsen.
Jo fjærnere en Rolle laa hans eget Naturel, desto
fortræffeligere var han i den, og allerbedst var han i de Roller, der
kun vare ganske løst skitserede fra Digterens Haand. Her kom
F. s Opfindsomhed i livlig Bevægelse og erstattede, hvad der manglede
ham i rig Fantasi. Han, der var født i en Provinsby og
aldrig helt aflagde sin Dialekt, staar maaske uovertruffen i
Gjengivelsen af den kjøbenhavnske Spidsborger. Han kunde «Filisteren»
paa sine Fingre og varierede denne Figur i det uendelige.
Hørkræmmer Tommerup i «Debatten i Politivennen», Brændevinsbrænder
Dram i «Destillatøren», Skaarup i «Sparekassen», Kakadue i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
