Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foersom, Peter, 1769-1856, Organist - Foersom, Peter Thun, 1777-1817, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Kathedralskolen, virkede ligeledes som Lærer meget til Sangens
Fremme i Odense og har skrevet en Del Kompositioner.
G. St. Bricka.
Foersom, Peter Thun, 1777-1817, Skuespiller, Oversætter.
F. blev født 20. Febr. 1777 i Øster Lindet, Ribe Stift, hvor Faderen,
Christian F., var Sognepræst. Moderens Navn var Ellen Sophie
f. Thun. Han blev Student fra Ribe Skole 1793, tog Examen philol.
s. A,, filos. Examen 1795 og fik Plads hos Hofboghandler Poulsen,
hvem han dog forlod for i et Aars Tid at ernære sig som Lærer,
hovedsagelig i Engelsk. Af Kjærlighed til Kunsten gik han til
Scenen og debuterede 18. Okt. 1798 paa det kgl. Theater som Jacob
i «Gamle og nye Sæder». Han havde et smukt Hoved med et
prægtigt Haar og et Par usædvanlig intelligente, drømmende, noget
melankolske Øjne; men hans Figur var temmelig uheldig, hans
Stemme hverken stærk eller tydelig. Ved Jærnflid og Agtpaagivenhed
paa sig selv lagde han dog efterhaanden meget af sin Kejtethed af,
skjønt der var visse Særheder og Manerer, han aldrig helt kunde
blive kvit, og Organet skolede han saaledes, at han i Aarenes Løb
var i Stand til at give de mest skiftende Følelser et varmt og inderligt
Udtryk og at deklamere med en Fuldendthed som ingen anden
af hans samtidige. Det var Elskerfaget, for hvilket han først
bestemte sig, og inden for dette Fag var det igjen de umiddelbare
Naturmennesker, der lykkedes ham bedst, og med hvilke hans
noget aparte Væsen i Miner og Lader bedst harmonerede. Man
anerkjendte strax, at der boede Talent hos den unge Mand, men
man stødtes af det abrupte i hans Bevægelser, af det kejtede i
hans Manerer, og der hengik Tid, inden det lykkedes ham at
sætte sig fast i Publikums Gunst. Det var egentlig først som
Philip i «Johanne Montfaucon», at han i 1802 slog igjennem, men
da han en Gang havde faaet Fodfæste, svang han sig snart op til
at blive en betydelig Kraft ved Theatret. Hertil bidrog ogsaa den
Aandsoverlegenhed, han var i Besiddelse af. Han dyrkede Studiet
af Engelsk med stor Flid, var en ikke uheldig lyrisk Digter og
virkede med Utrættelighed for at bringe Shakspeare, af hvis Sørgespil
han oversatte 4 Bind (1807-16) med fremragende Dygtighed,
paa den danske Scene. Samtidig var han en betydelig dramatisk
Kunstner, ikke blot som Elsker, men tillige i Helte- og Karakterfaget.
Nogen nordisk Helt blev han aldrig helt ud; vel var der meget
smukt og dygtigt i hans Axel, Hagbarth og Olaf Trygvesen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
