Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - (le Sage) de Fontenay, Carl Frederik, 1723-99, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1746 Kapitajnlieutenant, 1753 Kapitajn, 1758 Kommandørkapitajn, 1766
Kommandør, 1770 Schoutbynacht, 1776 Viceadmiral og 1790 Admiral.
1776 dekoreredes han med Ridderkorset af Danebrog. – Kort efter
sin Udnævnelse til Officer gik F. i udenlandsk Orlogstjeneste, hvor
han forblev nogle Aar. Ved sin Hjemkomst kom han strax i
Virksomhed, i det han paa Grund af sin Dannelse og Dygtighed
ansattes ved Kadetkompagniet som Lærer. 1752 var han Chef for
Fregatten «Blaahejren» i Middelhavet for at understøtte Planen om
et Anlæg af en Handelskoloni paa Afrikas Nordkyst, ved
hvilken Lejlighed Danmark fik afsluttet Traktater med Tunis, Tripolis
og (Aaret efter) Marokko. Efter et Togt i 1754 som Chef for
Kadetskibet gik han næste Aar paa ny til Middelhavet som Chef
for Linjeskibet «Slesvig» med Gaver til Bejen af Algier; paa Grund
af svævende Stridigheder med England angaaende Salutforpligtelser
maatte han lægge Hjemvejen norden om Skotland. Efter endnu et
Togt til Middelhavet med «Slesvig» 1757 ansattes han Aaret efter
som Chef for Søkadetkompagniet og forblev i denne Stilling til
1770, den samme som hans Fader tidligere havde beklædt. 28. Febr.
1759 giftede han sig med sin Kusine Ulrikke Margrethe (le S.) de F.
(f. 26. Sept. 1741 d. 8. Maj 1801), Datter af Kommandør Benjamin
(le S.) de F. og Marie f. Tigh, og havde i dette Ægteskab 15 Børn.
Efter forskjellige Eskadretogter 1761 og 1762 fik han i 1771 Division
og indtraadte 1776 i Sødefensionskommissionen. 1779 erholdt han
Kommando over en Eskadre paa 10 Linjeskibe og 6 Fregatter paa
Kjøbenhavns Red og 2 Aar senere over en lignende, med hvilken
han krydsede i Nordsøen for at forebygge Fjendtligheder. 1782 var
han paa ny Eskadrechef, denne Gang for en mindre Styrke, som
foretog kortere Rejser til Nevtralitetens Beskyttelse. Under de
spændte Forhold, hvori Danmark 1784 var kommet til Sverige, fik
F. atter Kommandoen over en Eskadre, som dog ikke kom til at
spille nogen synderlig aktiv Rolle. Samme Aar bleve Admiralitets-
og Kommissariatskollegierne forenede under ét; i dette nye
Kollegium indtraadte F. 1788, først som 3. Militærdeputeret, men
fritoges efter Ansøgning s. A. for Hvervet, indtil han længere hen paa
Aaret atter indtraadte som 1. Deputeret; i denne Stilling forblev
han til 7. Dec. 1796. Dette Kollegiums Bygning nedbrændte ved
den store Ildebrand paa Holmen 5. Juni 1795, ved hvilken
Lejlighed en stor Del af Hovedstaden lagdes i Aske. F. var en Tid
lang Ejer af Gammel Vartov paa Strandvejen, hvilken Ejendom han
senere solgte til Staten, som der oprettede et Krudttørringsmagasin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>