Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, 1471-1533, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Brødre i Forening. Hertug F. opdroges nu i Hertugdømmerne
under sin Moders Formynderskab med Holsteneren Enevold Sovenbroder,
Provst ved Slesvig Domkirke, som Lærer. Broderen skaffede
ham et Kanonikat i Køln, hvormed Meningen sagtens var, at den
unge F. skulde gejstlig opdrages for at forsørges ved et gejstligt
Bispedømme, hvorved Delingen af Hertugdømmerne kunde undgaas,
men Planen strandede paa F. s Ulyst. 10. Avg. 1490 foretoges da
en Deling af Landene, hvorved begge Brødre fik spredte Dele i
begge Hertugdømmer, medens Ridderskabet vedblev at udgjøre en
fælles Korporation under begge Fyrsters fælles Regering, hvorved
man mente at redde Ribebestemmelserne af 1460 om Landenes
Udelelighed. Som yngste Broder valgte Hertug F. først og fik
Gottorp til Hovedsæde.
Ved Delingen ansaa Y. sig stadig for forurettet; han antog
Titel af Arving til Norge og gjorde Arvefordringer gjældende paa
Halvdelen af dette Land; ligeledes fordrede han Dele af Danmark;
men paa en Rigsdag i Kalundborg 1494 afvistes denne Fordring
som stridende mod dansk Statsret. Forholdet til Broderen vedblev
at være køligt; F., der i Aaret 1500 havde deltaget i det uheldige
Ditmarskertog, holdt sig nevtral under Broderens langvarige Krige
med Lybek eller optraadte som Mægler, hvilket medførte et endnu
mere spændt Forhold, da Hertugen herved paa Kongens Vegne
paatog sig Forpligtelser, som denne senere ikke vilde godkjende
(s. I, 242). Værre endnu blev Forholdet til Christian II, som ved
sin fremfusende Egenraadighed dannede en fuldstændig Modsætning
til sin rolige, jævne, sparsommelige, kun 10 Aar ældre Farbroder,
der i sin Politik nærmest sluttede sig til Lybek, ligesom i Broderens
Tid, og som med spændt Opmærksomhed fulgte Forholdenes
Udvikling i Kongeriget. Ogsaa her henvendte man tidlig sin Opmærksomhed
paa F., der ved sin rolige, lidet reformivrige Styrelse havde
vundet et vist Navn, ogsaa blandt den lavere Befolkning i
Hertugdømmerne, blandt hvilken han oftere færdedes, især naar han
Eftera’ar og Foraar tog til Vesteregnene for at lede store Digeforetagender.
Allerede strax efter Kong Hans’ Død (1513) skal et Parti af
misfornøjede Stormænd have tænkt paa at sætte F. paa Tronen,
hvilket dog den Gang ikke lykkedes. Men da Christian II’s Færd
stadig blev mere egenraadig, og da han paa det dybeste krænkede
Hertugen ved at faa Forleningsretten over Holsten overdragen til
sig, rejste F. atter med fornyet Kraft de gamle Fordringer fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
