Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have uden Tvivl bibragt ham en solid Kundskabsmasse og
medvirket til at skabe hos ham Interesse og Sans for boglige og
videnskabelige Sysler. Han tilbragte nogle Aar (1624-26) ved Sorø
Akademi, var 1628 en Tid i Friesland ved sin Frænde Grev Ernst
Casimirs Hof og opholdt sig fra Maj 1629 til Sommeren 1630 i
Frankrig; han har næppe forsømt Lejligheden til at nyde godt af
de forskjellige Indtryk, han paa denne Maade modtog.
Livets Alvor traadte ham imidlertid hurtig i Møde. Christian IV’s
Nederlag syntes for bestandig at berøve ham de Fremtidsudsigter,
der havde tilsmilet ham. Fra Aaret 1632 have vi den første
Karakteristik af ham; en engelsk Gesandt skildrer ham som mørk og
indesluttet, men med gode Anlæg, fri for sin Faders Raahed i
Nydelsen af stærke Drikke, men noget tilbøjelig til Udsvævelser.
Hvad Udholdenhed kunde føre til, lærte han snart. 1634
opnaaede han trods Freden i Lybek at blive Ærkebiskop i Bremen
Stift, og 1635 kom han ogsaa i Besiddelse af Verden Stift. Han
var saaledes bleven tysk Fyrste, men Fyrsteværdigheden bragte
ingen Dans paa Roser. Stifterne vare medtagne af stadige
Troppeindkvarteringer, den politiske Stilling var vanskelig, og han kom i
Strid med Stænderne. Han optraadte endog i disse Stridigheder
saa skarpt, at hans Fader maatte paaminde ham om at vise Maadehold.
I finansiel Henseende vedblev han at være afhængig af
Christian IV, der maatte støtte ham med store aarlige Tilskud til
hans Hofudgifter. Der havde været Tale om hans Ægteskab med
Dronning Christina af Sverige, men Forhandlingerne derom førte
ikke til noget, og i Marts 1640 forlovede han sig med Hertug
Georg af Brunsvig-Lyneborgs Datter Sophie Amalie. Fra da af
mærker man en større Interesse hos ham for at sikre sig en Fremtid
ogsaa inden for det danske Rige; han forespørger ængstelig,
om han kan være sikker paa at blive valgt til Konge, hvis hans
svagelige Broder skulde dø, og faar et beroligende Svar af sin
Fader. Men dreven frem af det brunsvigske Fyrstehus tragtede
han efter større Sikkerhed for sin Fremtid, og 1642 opnaaede
han ogsaa Kongens Samtykke til, at han, hvis Prins Christian efterlod
Arvinger, skulde have Segeberg og Hanerau Amter som sin Arvedel
af Hertugdømmerne foruden livsvarig Besiddelse af Amtet Svabsted.
Heller ikke hermed vilde han dog lade sig nøje, og efter skarpe
Forhandlinger mellem ham og Broderen kom det i Okt. 1643 til et
nyt Arveforlig med denne, hvorved den F. tidligere forbeholdte
Andel i Hertugdømmerne ikke alene tilsikredes ham allerede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
