- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
309

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik V, 1723-66, Konge - Frederik VI, 1768-1839, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end 43 Aar gammel døde han af Vattersot 14. Jan. 1766. Af de
5 Børn, han havde med Louise, overlevede 4 ham, Kronprinsen, den
senere Christian VII, og 3 Døtre: Sophie Magdalene, Vilhelmine
Caroline og Louise; Juliane Marie fødte ham kun én Søn, Arveprins
Frederik (s. ndfr.).

Hist. Tidsskr. 4. R. II.
J. K. Høst, Mærkværdigheder i Frederik V’s Levnet og Regering, 1820.
A. Thorsøe, Frederik V’s Ungdom og Thronbestigelse, 1868.
Museum 1890, S. 485 ff.

E. Holm.


Frederik VI, 1768-1839, Konge,
var en Søn af Christian VII og Caroline Mathilde og blev født 28. Jan. 1768 paa Christiansborg Slot. Det svagelige Barns Opdragelse blev først ledet af
Struensee, hvis Bestræbelser gik ud paa at styrke det i fysisk
Henseende og hærde dets skrøbelige Natur mod Klimaets Omskiftelser.
Lette Næringsmidler, tynd Paaklædning og uhindret Bevægelse i det
frie var Hovedregelen. Da Faderen var afsindig, og Forældrenes
Ægteskab efter Katastrofen 1772 opløstes, voxede Barnet op uden
Forældres kjærlige Røgt og Pleje. Enkedronning Juliane Marie
ansatte Feltmarskal Numsens Enke som hans Overhofmesterinde,
men hun fjærnedes efter 1 1/2 Aars Forløb, og nu blev General
H. H. v. Eickstedt hans Overhofmester. Eickstedt, der var blottet for
Kundskaber og af løse religiøse og moralske Principper, var i
pædagogisk Henseende et uheldigt Valg, men han havde levende
Interesse for Dansk, og Prinsen blev under hans Overtilsyn i det
hele behandlet humant. Pagehovmesteren B. G. Sporon ledede
som Informator Prinsens Undervisning, og de Vanskeligheder, der
her skulde overvindes, vare store; thi Drengen var yderst
ubehjælpsom i sin Udtryksmaade og kejtet i sin Optræden. Af
fremmede Sprog lærte han Tysk og Fransk, men hvad han
tilegnede sig af disse, skyldte han ikke saa meget sine Lærere, som
sin 2. Kammerjunker, Johan v. Bülow, der af Venskab underviste
ham i disse Fag. Bülow søgte ogsaa at vække Prinsens Interesse
for Agerdyrkning og Forstvæsen og bragte ham i Berøring med
Bønder. Paa Fredensborg anlagde Prinsen et lille Stykke Have,
som han selv dyrkede, men i denne Beskæftigelse greb Eickstedt
forstyrrende ind, og Prinsen fik efterhaanden en mere og mere
udpræget Tilbøjelighed for Troppeøvelser og alt, hvad der stod i
Forbindelse med Militærvæsenet. Samtidig med at han regulerede
sine ydre Bevægelser og lærte at sidde paa en Hest samt
haandtere et Gevær med Sikkerhed, udvikledes hans Aandsevner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free