- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
316

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VII, 1808-63, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage fra Udlandet, men det varede da atter en Stund, før den
brustne Traad igjen kunde knyttes; Faderen var desuden alt for
optagen af sine mange spredte Interesser, og Moderen kunde til
Trods for sin ærlige Vilje ikke forstaa og magte Sønnens
uregelmæssige og fra hendes egen saa vidt forskjellige Natur; den
Myndighed, hun muligvis kunde have bevaret, hvis Samlivet fra
Barndommen af var blevet fortsat uafbrudt, kunde ikke vindes tilbage
over en 14 Aars Dreng. Bardenfleths 7aarige Virksomhed, med de
mange Lærere, blandt hvilke vel kun den senere Præst O. J. Freuchen,
der holdt ud fra først til sidst, gjorde et mere varigt Indtryk paa
Prinsen, blev kun en Række strænge og kjedsommelige Læreaar
uden tilsvarende Udbytte i Kundskaber og uden Fremgang for hans
Karakter og Tilbøjeligheder. Da F. i Foraaret 1826, 17 1/2 Aar
gammel, blev udnævnt til Generalmajor, konfirmeredes og forlovedes
med sin jævnaldrende Kusine, Kong Frederik VI’s yngste Datter,
Vilhelmine Marie, var han i Virkeligheden endnu en uudviklet
Dreng, som ingen rigtig forstod sig paa.

Det blev ikke bedre fra det Øjeblik, Kong Frederik VI, efter
at have bestemt sin Datter for Prins F., ogsaa blev medbestemmende
for hans videre Udvikling. Han sendtes paa en længere Udenlandsrejse
for efterhaanden at vænnes til friere Livsformer; man agtede
ikke paa, at han derved atter unddroges Familielivets og dannede
Kvinders Paavirkning. Til Ledsager bestemtes Grev Conrad Rantzau
(Breitenburg), en Mand paa godt 50 Aar, noget senere
Gehejmestatsminister; end videre Major Carl Ewald og et lille Følge.
Kongens Svoger Hertug Vilhelm af Glücksborg ledsagede ham
paa en tre Maaneders Rejse gjennem Tyskland og Schweits til
hans foreløbige Bestemmelsessted, Genf, og indrettede her, paa
Landstedet Plongeon ved Søen, den lille Hofholdning med fransk
Undervisning for Prinsen i Litteratur, Historie, Naturforhold, militær
Videnskab osv. Rimeligvis tog man ogsaa her for tungt og
skolemæssig paa ham; medens han hurtig fattede alt, hvad der kom
til ham i Samtale og personlig Undervisning, var ethvert Arbejde
med Bøger, især Lærebøger, ham forhadt og uoverkommeligt. Han
trængte til at røre sig frit, men indsnævredes ved hvert Skridt af
Reglementer, Timetabeller og Indberetninger, der skulde gjøre Rede
for de mindste Enkeltheder. Store Vanskeligheder i hans Naturel
kom hertil. En tidlig vaagnet Sanselighed svækkede yderligere
hans ringe Energi; en Ustadighed i Sysselsættelse og Foranderlighed
i Stemninger, lige fra lidenskabelig Heftighed til fuldkommen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free