Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik, Prins af Hessen - Kassel, 1771-1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– som det antoges, som hans Elskerinde, men, efter Breve fra
Frederik VI og Landgrev Carl at dømme, maaske snarere som
hans hemmelig ægteviede Hustru – og med Anstand og Ynde
gjort Honneurs i hans Hus. Hun var en Datter af Gehejmeraad
Ditlev Brockdorff til Rohlsdorf (f. 1709 d. 1790) og havde tidligere
været gift med Kapitajn og Overkrigskommissær Andreas Ernst
Christian Baron v. Liliencron (f. 1774 d. 1823), men var bleven skilt
fra ham 1798.
Hjemvendt til Danmark blev Prinsen udnævnt til Chef for den
«bevægelige Armédivision», der, forstærket med et Regiment Dragoner,
i Juli 1813 fik Navn af Auxiliærkorps og underlagdes 13.
franske Armékorps under Marechal Davout, hvis Hovedkvarter var
Hamborg, og som havde til Opgave at dække den franske Hovedhærs
Fremrykning mod Berlin. Felttogets Historie er bekjendt.
Efter at være naaet frem til Rostock blev Marechallen ved Napoleons
Uheld nødt til at gaa tilbage mod Hamborg, hvor han til sidst
indeslutted sig med sine franske Divisioner og overlod det danske
Korps til dets Skæbne. Korpset, der stod ved Lybek, og som
havde en 4dobbelt overlegen Fjende under Anførsel af Carl Johan
imod sig, syntes fortabt. Ved et mesterlig udført Tilbagetog, der
gik over Oldeslo, Segeberg, Kiel og under idelige Kampe,
saasom ved Boden 4. Dec., Rahlstedt 6. Dec., Bornhøved 7. Dec.,
Sehested 10. Dec., hvilken sidstnævnte Fægtning blev en glimrende
Sejer, lykkedes det imidlertid Prinsen at bane sig Vej til Rensborg,
inden for hvis Volde han n. Dec. havde hele Korpset samlet. I
Rensborg vilde Prinsen foreløbig blive. Han kunde her fra paa et
belejligt Tidspunkt bryde ud med sine kampvante Tropper og yde
kraftig Understøttelse til Hovedhæren, hvis denne for Alvor vilde
optage Kampen paa Halvøen, og paa sin djærve og uforbeholdne
Maade raadede han indtrængende Frederik VI til ikke at tøve med
at sætte den i Bevægelse (jvfr. I, 524. III, 282). Men Kongen var
modløs, og 14. Jan. 1814 sluttedes Freden i Kiel. Prinsen, der for
sine Fortjenester under Felttoget var bleven hædret med
Storkommandørkorset af Danebrog, udnævntes nu til kommanderende
General i Hertugdømmerne. Aaret efter stilledes han i Spidsen for
de 2 Hjælpekorpser, som Danmark efterhaanden udrustede mod
Frankrig; det første kom ikke længere end til Bremen, men det
andet gik til Frankrig, hvor det underlagdes den af Hertugen af
Wellington kommanderede Okkupationsarmé og forblev indtil 1818.
Korpset efterlod sig et smukt Minde ved det gode Forhold, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
