Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Christian, Hertug af Augustenborg, 1765-1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foraar til Kjøbenhavn for personlig at vinde sin tilkommende
unge Brud. Forlovelsen fandt Sted samme Efteraar, og Ægteskabet
sluttedes 27. Maj 1786, før Brudens fyldte 15. Aar. Strax efter
(7. Juni) fik han Sæde i Gehejmestatsraadet. Han fik anvist
Bopæl paa Christiansborg Slot med den øvrige kongelige Familie,
efter Slotsbranden (1794) kjøbte han Grev F. Reventlows store Palais
i Bredgade, der senere er udstykket i flere store Ejendomme
(Nr. 54 m. fl.). De første 10 Aar af hans Ægteskab vare barnløse,
derefter fødtes Datteren Caroline Amalie, død som dansk
Enkedronning, og de 2 Sønner Christian August og Frederik Emil
(1796-1800), sørgelig bekjendte af Oprøret 1848. Ved sin Faders
Død 1794 blev F. C. titulær Hertug og tiltraadte Besiddelsen af
Familiens Godser, der gik udelte i Arv til den ældste Søn. Han
opholdt sig fra nu af om Sommeren paa Als og i Graasten, og
efterhaanden som Forholdet til Svogeren, Kronprins Frederik,
senere blev mindre godt, udstraktes dette Ophold over en altid
længere Del af Aaret, saaledes at den faste Bolig i Kjøbenhavn
endog blev helt opgivet; Børnenes Opdragelse knyttedes til Hjemmet
paa Als.
Ved Siden af sin Deltagelse i Statsraadets Forhandlinger, der
omfattede alle Monarkiets Anliggender, kom den unge, energiske
Prins snart ind i en Række betydningsfulde Embedsforhold, der
helt optoge hans Interesse og Arbejdsevne. I Juni 1788 fratraadte
Schack-Rathlou i Anledning af Forordningen om Stavnsbaandets
Løsning alle sine Embeder, og den næppe 23aarige Prins udnævntes
nu til hans Efterfølger som Patron for Universitetet. Denne
Stilling optog ham i høj Grad, og det lykkedes ham snart at skaffe
den en Betydning, som den ikke tidligere havde haft; til den ene
Side indskrænkede han Konsistoriums temmelig ukontrollerede
Selvregering, til den anden Kancelliets Indgreb i Højskolens
overordnede Styrelse. Da hans Administration imidlertid tillige bar
Præg af en levende Sans for Videnskabens Ret og Undervisningens
Betydning, lykkedes det ham snart at komme i et godt Forhold
til Lærersamfundet og at opnaa en overvejende Indflydelse i alle
Undervisningssager. Saaledes blev han 14. Maj 1790 tillige
Formand for den «til de lærde Skolers og Kjøbenhavns Universitets
Forandring og Forbedring» nedsatte Kommission, 1796 for en
Kommission «for at overveje Midlerne til at oprette et Musæum for
Naturvidenskaberne», og 1801 blev han Medlem af den botaniske
Haves Styrelse. I «Minerva» lod han 1795 trykke en Afhandling:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
