Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Emil August, Prins af Augustenborg (Nør), 1800-65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uforsigtig eller kaad i sine Udtalelser, holdt af at prale og fremstille
sig som en Mand af største Betydning, men alt dette havde ikke
nogen særlig ondartet Karakter, og han nød vistnok i det hele en
langt større Popularitet end Broderen. I Nordslesvig var han ilde
lidt for sin Lidenskab paa Jagten, der førte ham til Konflikter med
Bønderne. Moderen yndede ham fremfor Hertugen, hun havde
større Sympathi for hans Letsindighed end for den andens Ærgjerrighed,
ligesom han i det hele lignede hende og hendes Forældre.
Det vakte en ikke ringe Misstemning hos den ældste Søn, da hun
5. Avg. 1838 oprettede Godserne Nør og Grønwold til et
Fideikommis for Prins F. og hans mandlige Afkom, og det var nær i
den Anledning kommet til et fuldstændigt Brud i Familien. Man
var vist overhoved ofte paa et galt Spor, naar man uden videre
betragtede de to Brødre som en Enhed, der altid og overalt vilde
findes paa samme Side.
1839 udnævntes F. til Generalmajor, uden i øvrigt at forandre
Stilling i Hæren; men 26. Marts 1842 afløste han den gamle
Feltmarskal, Landgrev Frederik af Hessen som kommanderende General
i Hertugdømmerne (med Rang som Generallieutenant), Statholder
og Overpræsident i den slesvig-holstenske Regering paa Gottorp, og
dermed kom han pludselig til at indtage en meget fremskudt Plads
i Staten. Som bekjendt opfattede man dette Skridt af Kong
Christian VIII som en ydmygende Indrømmelse til Slesvig-Holstenerne,
der havde til Følge, at Otto Moltke og Krabbe-Carisius traadte ud
af Statsraadet og erstattedes af A. S. Ørsted og Heinrich
Reventlow-Criminil; men for Kongen stod det næppe den Gang som en
Systemforandring, og Prinsens Udnævnelse havde maaske lige saa
meget en Brod vendt imod Hertugen som imod dem, der nærede
Mistillid til alle Augustenborgere. I sig selv var Prinsens Stilling
da ogsaa uden reel Betydning: som Statholder havde han saa at
sige slet ingen Forretninger, Overpræsidentskabet i Regeringen
havde ligeledes i mange Aar været et Æresembede uden Myndighed,
og som kommanderende General i Fredstid fik han ingen Betydning.
Udnævnelsen gav ham derimod en social Anseelse, som under andre
Forhold kunde være bleven farlig for Hertugen og, hvis det var
lykkedes at fjærne de to Brødre endnu mere fra hinanden, kunde
have nevtraliseret dennes Virksomhed. Men har Kongen tænkt sig
noget saadant, mislykkedes det i alle Tilfælde over for de fortvivlede
Tidsforhold og Hertugens overlegne Personlighed. Efter Udstedelsen
af det aabne Brev om Arvefølgen (8. Juli 1846) og de derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
