Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksen, Hans Peter, 1810-91, Industridrivende og Bankdirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her gjorde han bl. a. Bekjendtskab med A. F. Tscherning, hvad
der fik Indflydelse paa hans senere Liv. Kommen tilbage til
Kjøbenhavn arbejdede han væsentlig som Dekupør, til han i 1841
fik dannet et Aktieselskab til Oprettelsen af et Finerskæreri, hvis
Bestyrer han blev. Selskabet opløste sig imidlertid i 1847, og i
Anledning af et paatænkt Anlæg af en Dampmølle foretog F. nu
en Rejse til Belgien og Frankrig for at se de nyeste Dampmøller.
Et indtruffet Dødsfald kuldkastede dog Dampmølleplanerne,
og han var i Færd med at gjøre Mesterstykke som Snedker, da
Martsdagene i 1848 førte ham ind i Datidens politiske Bevægelser.
Han var Medlem af Haandværkerdannelses-Foreningen, optraadte
som Opponent ved A. S. Ørsteds Valgmøder, dirigerede i
Hippodromen osv. og fik herved en saadan Stilling, at han i «Augsb.
allgem. Zeit.» blev nævnt som Diktator i Kjøbenhavn. Han
ønskede dog ikke at blive Politiker og afslog at modtage Sæde
som kongevalgt Medlem i den grundlovgivende Rigsforsamling.
Da Tscherning var bleven Krigsminister, havde F. efter hans
Anmodning afløst ham i at forestaa en væsentlig Omdannelse af
Puggaard & Hages store Ejendom ved Knippelsbro, og i Nov. 1848
gjorde Tscherning ham end videre til Forvalter i Kastellet, i det han
ønskede at benytte hans Evner ved den Omdannelse af
Intendanturen, som han paatænkte. Under de senere Krigsministre,
der ikke optoge denne Plan, blev han imidlertid staaende som
Forvalter og afskedigedes endelig i 1854, da hans Post inddroges.
Han opførte og indrettede nu Dampmøllen Lillemølle paa Christianshavn
og bestyrede den i nogen Tid; drev derpaa en Møbelhandel,
til han, efter at have medvirket ved Industribankens Dannelse, i
1862 blev dens første Direktør, en Stilling, han bevarede, til uheldige
Konjunkturer i 1877 efter 15 Aars Forløb bragte ham til at
fratræde. – F.s Virksomhed for og i Industribanken staar for øvrigt
i nøje Overensstemmelse med, at han altid var ivrig for vore
industrielle Forholds Udvikling. Han gav saaledes Stødet til, at
Lassenius Kramp i 1843 dannede Teknisk Institut; han ordnede i
1851 det Industrilotteri, som Grosserer Fr. Sommer havde faaet
Koncession paa; han foranledigede i 1854 Stiftelsen af den private
Laanebank i Kjøbenhavn og spillede endelig en Rolle ved Næringsfrihedens
Indførelse i 1857, dette sidste navnlig som Medlem af
Industriforeningens Repræsentantskab, hvad han med nogle faa
Aars Afbrydelse var fra 1839 til sin Død, der indtraf 12. Febr. 1891.
19. Okt. 1837 ægtede han i Paris Helene Levot, der fulgte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
