Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst, 1786-1840, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rutine, sagde Thorvaldsen, at han netop var tilfreds: i de andres
Arbejder mærkede man Stenhuggeren, men hos F. Billedhuggeren;
«de andres vare gjorte med Jærnet, men hans med Hjærnen».
Det første Arbejde, som F. tog fat paa i Rom, var en Statue
af en ganske ung Hyrdepige («Chloe»), der holder et Lam paa
Skjødet og lader det drikke af en Skaal, et naivt idyllisk Livsbillede
i antik Stil. Derefter gjenoptog han sin tidligere Idé til en
Eurydice og udførte en staaende Mercur i Stræng antik Stil. Til hans
tidligste romerske Arbejder høre ogsaa to Portrætbuster af hans
Venner C. A. Jensen (Portrætmaleren) og B. S. Ingemann; under
hans Ophold i Rom kom senere et Par Buster til, af Digteren
F. L. Stolberg og den tyske Billedhugger J. M. Wagner. Alle disse
Buster ere højst betydelige Arbejder, især Wagners. I overlegen
Lethed i Behandlingen staa de tilbage for Thorvaldsens Portrætbuster,
de vidne endog snarere om en næsten besværlig Grundighed
i Arbejdet. Men den individuelle Karakter er gjengivet med virkelig
monumental Storhed og lysende plastisk Klarhed og tillige med et
gjennemtrængende Blik for dens Liv i Enkelthederne. Grundlaget
for Opfattelsen er den græske Portrætstil; men den er her forenet
med en skarp og djærv Realisme, som er i Slægt med Donatellos
eller Dürers. Det er en Plastik, som har Næb og Kløer. Her,
som i alle sine Arbejder, gaar F. ud paa at give, hvad man i Form
og Udtryk kan kalde Kjærnen i Sagen; ved Behandlingen af
Overfladen var han – som de fleste jævnaldrende Billedhuggere – en
afgjort Modstander af Canovas glatte Delikatesse og overhovedet af
al Stræben efter at opfatte Legemet fra den stoflige Side, at
fremkalde et illusorisk Indtryk af Kødets Blødhed og «morbidezza».
Han gik endog videre end Thorvaldsen til den modsatte Side, saa
at man i hans Arbejders strængt behandlede Overflade unægtelig
ikke ganske glemmer Materialets – Marmorets eller Broncens –
Haardhed og Kulde.
Det manglede ikke paa Anerkjendelse af F.s Evner; men han
kunde alligevel ikke ret faa Vind i Sejlene og led desuden snart
en alvorlig Skuffelse. Ved Gjenopførelsen af Frue Kirke i Kjøbenhavn
havde man paatænkt at lade udføre 12 Apostelfigurer til
Nicher i Kirkens Indre; oprindelig vilde man have dem fra
Thorvaldsen og lod hans Venner i private Breve berøre Opgaven for
ham. Men man fik ikke et Ord til Svar, og man maatte gaa
varsomt til Værks, da hans hurtig stigende Berømmelse let kunde
blive for dyr at honorere. Saa overdrog man Arbejdet til F. endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
