Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friedlieb, Søren, 1717-79, Biskop - Friedlæncter, Julius, 1810-61, Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognepræst til Vestre Moland, hvor han forblev til 1760, da han
blev udnævnt til Stiftsprovst i Christianssand; 1762 fik han Titelen
Professor theologiæ extraord. ved Kjøbenhavns Universitet. I
Stiftsprovsteembedet fungerede han i 4 Aar som konstitueret Biskop, og
da han indberettede Ole Tidemands Død (9. Jan. 1778), turde han
udtale et grundet Haab om at blive hans Eftermand. Det blev
imidlertid Bergensbispen Dr. Eiler Hagerup 1. April 1778, og den
ledige Bispestol i Bergen blev samme Dag besat med F. Hans
Virketid blev her imidlertid kun af kort Varighed, da han døde
1. Marts 1779. Denne hjærtelige Tilhænger af den gamle Orthodoxi, der
paa sin Vis med en Mangfoldighed af Bibelsteder kæmpede
mod Naturalismen, hørte til den norske Kirkes dygtigste
Mænd i det 18. Aarhundrede. Som Landspræst bragte han sin Præstegaard
op til en Kornproduktion, dobbelt saa stor som den, der
nu leveres, og virkede ved sit Exempel meget til Landbovæsenets
Opkomst i sit Præstegjæld. Som en praktisk dygtig Mand fik han
istandsat sine Kirker, bygget Klokkerbolig og Skolehus og ordnet
Fattigvæsenet Som Stiftsprovst fik han reddet Christianssands
Hospital fra Undergang og rejste selv omkring for at samle Penge til
det. I sit fattige Provsti fik han «med utænkelig Møje» indrettet
20 Bygdeskoler, hvoraf der før ingen var, og Efterslægten maa
være ham taknemmelig for Ministerialbøgerne, som før hans Tid
endnu paa flere Steder manglede. Som Biskop fik han næppe Tid
til at sætte sig ind i de nye Forhold, men leverede dog
et forholdsvis betydeligt Arbejde: Plan til Omdannelse af
Seminarium Fredericianum, hvis Forbindelse med Latinskolen han vilde
hæve. Sagen blev først afgjort 2 Aar efter hans Død, og
Seminariet sygnede mer og mer hen. – Gift 1743 med Ellen Christine
Dumetius, Datter af hans Formand i Vestre Moland, Søren Olsen
D. (f. 1695 d. 1741), og dennes første Hustru, Maren Angell, Datter
af Mag. Hans A., Sognepræst til Bragernæs (I, 265). Hun overlevede sin Mand.
Giessing, Jubellærere II, 2, 122 ff.
Hundrup, Lærerstanden ved Latinskolerne i Ebeltoft, Grenaa osv.
D. Thrap.
Friedlænder, Julius, 1810-61, Genremaler,
var Søn af jødiske Forældre: Mægler Marcus F. og Rebecca f. Heymann og
født i Kjøbenhavn 29. Jan. 1810. Efter endt Skolegang kom han
paa Kunstakademiet, vandt den mindre Sølvmedaille 1828, den
store 1829 og endnu samme Aar en Pengepræmie for et Maleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
