Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jep, -1547, til Lyngholm - Friis, Jesper, -1558, Lensmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder til ndfr. nævnte Biskop Niels F. Ved sit Giftermaal med
Helvig Høg, Datter af Rigsraaden Hr. Niels H. (d. 1524), kom han
baade i Besiddelse af Lyngholm og af Skive Len, som han beholdt
som Pantelen til 1538. Fra 1532-35 havde han baade Grinderslev
og Sebber Klostre i Forlening. Han indtog en ret anselig Stilling
blandt den jyske Adel. 1531 blev han saaledes indsat til
Rettertingsdommer i Viborg Stift tillige med Biskop Jørgen Friis og Jens
Hvas, hvilken Stilling atter bekræftedes af Rigsraadet 1533 efter
Frederik I’s Død; 1533 blev han ligeledes tillige med sin Svigersøn,
Holger Holgersen Rosenkrantz til Boller, der var gift med hans eneste
Barn, Kirsten F., og flere Adelsmænd indsat til Befalingsmand i Jylland,
og da Christian III 1534 hyldedes i Horsens, var J. F. en af de
Adelsmænd, der indsattes til Landsdommere ved Siden af Mogens
Munk. Denne Stilling indtog han endnu 1537, men fratraadte den
o. 1538. I Grevefejden udplyndredes og brændtes alle hans
Forleninger og Ejendomme, Lyngholm saaledes af Thisted Borgere,
Skivehus af Nykjøbing Borgere, formodentlig førte af Oluf Duus fra
Thy, der senere henrettedes. J. F. var ogsaa blandt de Adelsmænd,
der opbøde den saakaldte Halsløsning af de oprørske Bønder, og
han synes at være optraadt med stor Strænghed. Han døde 1547.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 133.
Heise, Diplom. Vibergense, Indl. S. XLIX.
A. Heise.
Friis, Jesper, –1558,
Søn af en fattig fynsk Adelsmand, Christen F. i Aarslev, tjente i Grevefejden
som Køgemester hos Rigsmarsken, Hr. Tyge Krabbe, paa Helsingborg og udmærkede sig
her saa meget, at han senere steg til betydelige Stillinger. Det
var nemlig til ham, Hr. Tyge under Slaget i Helsingborg i Jan. 1535
havde betroet Skytset, og hans velrettede Skud fra «Kjærnen» bragte
Død og Fordærvelse blandt Lybekkerne, saa at Marcus Meier,
Mikkel Blick og flere af Førerne bleve fangne; det var derfor ogsaa
ham, der senere, efter Mikkel Blicks Død, sendte dennes Rustning,
som han altsaa har beholdt som Krigsbytte, tilbage til Familien
(s. II, 392). J. F. havde senere betydelige Forleninger, saaledes
1541-49 Malmøhus og 1551-56 Akershus, hvormed var forbundet
en betydelig Indflydelse i Norge. Han synes at have været en
driftig og virksom Lensmand. Han var gift med Anne Knudsdatter
Hvide, med hvem han fik Rødkilde i Fyn, og døde 1558; begravet
i Ulbølle Kirke tillige med sin Hustru.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 121.
A. Heise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>