Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen, o. 1494-1547, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en pavelig Bandbulle opsloges paa Kirkedørene mod ham selv i
Anledning af en ubetydelig Sag med en anden Prælat.
Han hadede under disse Forhold Frederik I. «Gid jeg var
en Djævel, at jeg kunde plage hans Sjæl i Helvede,» ytrede han
efter Kongens Død. Nu kastede han sig i Følge den større
Myndighed, Biskopperne havde faaet paa Herredagen 1533, over de
lutherske Præster rundt om i sit Stift. Viborg By kunde han dog
ikke faa Bugt med; det lykkedes ham ikke at faa Domkirken
tilbagegivet til den katholske Gudstjeneste, saaledes som Rigsraadet
havde befalet. Da Grevefejden udbrød, maatte han ved Mødet i
Ry i Juli 1534 slutte sig til Christian III. Han udførte i dennes
Tjeneste forskjellige Hverv og deltog i Rigsraadsmøder, men maatte
finde sig i, at alle de Forfølgelser, han i den kongeløse Tid havde
begyndt, bragtes for Kongens Domstol strax efter Kongehyldingen
i Viborg i Marts 1535. Hans Tid var nu omme. I Avg. 1536
fangedes han, da han venskabelig gik Erik Banner, Peder Ebbesen
Galt og Johan Rantzau i Møde, da de nærmede sig Hald
Slot. Han kom i sit eget Fangetaarn, hvorfra han dog synes at
være ført til andre Borge. Han frigaves først, efter at han 9. Avg.
1538 havde udstedt en Revers om at finde sig i den nye Tilstand.
I det mindste fra 1542 forekommer han igjen som Rigsraad og
brugtes i den følgende Tid til forskjellige, mere lokale Hverv; 1542
var han saaledes en af de Kommissærer, der taxerede det forbrudte
Bondegods i Vendelbo Stift. Fra 1540 var han nemlig bleven
forlenet med Vrejlev Kloster og noget Bispegods. 1536 havde han
kjøbt Krastrup Gaard i Slet Herred. Han levede nu ugift som
verdslig Stormand, en Stilling, hvortil han unægtelig passede bedre
end til at være Biskop. En Mængde Retstrætter havde han stadig.
Han døde 1547, altsaa o. 53 Aar gammel.
Ny kirkehist. Saml. V.
Kirkehist. Saml. 3. R. II, 674 ff. III, 197 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 131.
Friis, Jørgen, –1616, Rigsraad,
ejede Krastrup, Halkjær og Vaar og var en Broder til ovfr. nævnte Albert F.
Efter at have tjent en kort Tid som Hofjunker i 1578 blev han 1581 forlenet
med Sebber Kloster, som han havde i 20 Aar, men fik desuden efter
Kong Christian IV’s Tronbestigelse flere større Forleninger, nemlig
Vinderslevgaard og Lysgaard Herred (1589-95), Skivehus (1595-96),
Hald (1596-1602), Akershus (1601-8) og Sejlstrup (1608 til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
