Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen Lauridsen, -1688, Præst - Friis, Jørgen Pedersen, 1684-1740, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjordes ham til Brøde, at han fulgte de danske Kirkeceremonier.
Imidlertid fik han dog Lov til at dø her i Fred 1688.
Dän. Bibl. II, 209 ff.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 335 ff.
Christ. IV’s egenh. Breve V.
Skarstedt, Göteborgs Stifts Herdaminne S. 251 f. 962 f.
H. F. Rørdam.
Friis, Jørgen Pedersen, 1684-1740, Præst og Digter,
var født i Thisted 2. Jan. 1684 og Søn af Tolderen Peder Marcussen
og Ingeborg Bloch. Han blev dimitteret fra sin Fødebys Skole,
laa som Student paa Valkendorfs Kollegium og var Dekan paa
Klosteret (Kommunitetet). Derimod er det en ugrundet Angivelse,
at han skulde være bleven Magister og derpaa Skibs- eller Feltpræst
(Danske Saml.); den sidste Formodning støtter sig vistnok
blot paa, at mange af hans Digte besynge Krigsbegivenhederne i
den store nordiske Krig. Han blev Præst i Helsinge og Valby
i Kronborg Amt 1718 (31. Dec., eller 1. Jan. 1719), ægtede næste
Aar Johanne Cathrine Høiberg (d. 1751) og døde 12. Febr. 1740.
I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, lidt før og samtidig
med Holberg, blomstrede der fra Reenberg og Sorterup til Wadskjær
en hel Skole af Poeter, der aabenbart traadte i Bordings
Spor. Det er vistnok ikke andet end Lejlighedsdigtere, hvis Rimerier
fremkaldtes ved en eller anden ydre Anledning, sjælden eller
aldrig af virkelig digterisk Trang; men deres Smaating give sig
heller ikke ud for mere, end de ere, pynte sig ikke, som Fortidens,
med fremmede Fjer og tynges ikke mere af den fra Tyskland
indførte, fordringsfuldt pathetiske Stil. Ved større formel Frihed,
Overgang fra Alexandrineren til den ældre 4fodede Jambe, ved
en vis Naturlighed og Verdslighed i Tanke og Udtryk, ved
Tilbagevenden til den nationale, humoristiske, undertiden lidt plumpe
Tone danne de en indirekte Forberedelse for Holberg.
Blandt disse Poeter indtager J. F. en ganske agtværdig Plads.
Mod N. M. Petersen maa man vistnok give Rahbek Ret i, at «De
svenskes Indgang, Fremgang og Udgang af Norrig Aar 1716», skjønt
endnu skreven i Alexandrinere og skæmmet af en Digteren og hans
Tid ejendommelig Jagen efter Ordspil, er mere tiltalende end de
fleste samtidige historiske Rimerier, ogsaa end F.s egne Vers om
Sehesteds Sejer ved Rygen, om «Danmarks store Sejeraar 1715»,
om Reformationsjubelfesten 1717 o. a. Skildringen af Nordmændenes
nationale Rejsning har ført Digteren fra den konventionelt højtidelige
Stil over i en mere folkelig jovial Tone, af og til oplivet ved ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
