Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frølich, Lorens, f. 1820, Maler og Tegner - Frølund, Andreas, 1669-1731, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han vist sin skabende Evne som Illustrator, saaledes i «Amor og
Psyche» efter Apuleius, Illustrationerne til «Fadervor» og
Randtegningerne til «Dronning Dagmars Vise». I Steden for den ganske
vist noget konventionelle Djærvhed, der karakteriserer hans «Nordens
Guder», møder man her, som det er blevet sagt, mere en Paludan-Müllersk
romantisk Finhed, ogsaa konventionel paa sin Vis, men
begge Stilarter i høj Grad kunstnerisk følte og sprudlende af en
tilsyneladende uudtømmelig Rigdom paa Motiver. Det er heller
ikke nogen ringe Indflydelse, han har udøvet paa Illustratorerne i
den yngre Kunstnerkreds. – F. blev 1877 Medlem af Kunstakademiet
og fik 1890 Titel af Professor.
Illustr. Tid. Nr. 324.
Delaunay, Les artistes scand. I, 21.
Kunstbladet I, 129.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Frølund, Andreas, 1669-1731, Professor,
blev født 5. Maj 1669 i Verpinge i Skaane, hvor Faderen, Michael F., paa den Tid
var Forvalter ved Lunds Domkirkes Gods (senere blev han Byfoged
i Nexø og Aakirkeby paa Bornholm); Moderen hed Bodil
Eriksdatter Frenderup. Efter Fredslutningen 1679 flyttede han med
Forældrene til Kjøbenhavn, kom i Kjøbenhavns Skole, deponerede der
fra 1689 og blev Huslærer hos Professor Cosmus Bornemann; til
denne Familie blev han fra den Tid nøje knyttet. Han tog
Attestats 1692 og blev Magister 1696. I 5 Aar var han Alumn paa
Borchs Kollegium. Han fik Tilbud saa vel om Slagslunde og
Gandløse Sognekald i Sjælland som om Rektoratet paa Herlufsholm,
men afslog begge Tilbud i Haab om, at han ved snarlig
Vakance i Sorø ved Biskop Henr. Bornemanns Protektion skulde
opnaa Rektorpladsen der. Haabet slog heller ikke fejl, i det han
1700 blev ansat som Hjælper hos den gamle Rektor Aqvilinus i
Sorø, og 1 1/2 Aar efter (1702) succederede han ham ved hans Død.
Han blev dog ikke længe i Sorø, da han allerede 1705 blev Rektor
i Kjøbenhavn, hvor Skolen var kommen i ynkelig Forfatning.
1708 blev han tillige Professor ved Universitetet, først i Metafysik,
senere i Hebraisk. 1720-21 var han Universitetets Rektor.
Foruden akademiske Disputatser har man af ham en revideret Udgave
af Jersins latinske Grammatik og et udførligt Sørgeprogram i Folio
over Rektor i Roskilde, Mag. Peter Schade («Schadæana Metamorphosis»,
1712). I sit sidste Leveaar var han stadig syg, og
Skolegjerningen maatte besørges af en anden. I Schwartzkopfs «Erindringslexikon»
(Danske Saml. IV, 106) har han faaet det stygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
